Uddannelse
Få ekstra muligheder certificerede kompetencer noget med hjem nye værktøjer
På Ollerup har du mulighed for at tage kurser under dit højskoleophold. Vi samarbejder med store organisationer og forbund, så vi kan skabe de bedste rammer for dig og ruste dig til fremtiden som frivillig idrætsleder, efterskolelærer, underviser og meget mere.
Uddannelse
En af Ollerups ældste kerneopgaver er at uddanne idrætsverdenens kommende ledere og ildsjæle. Vi samarbejder med en lang række organisationer, så du kan kvalificere og certificere dig indenfor både personlig træning, livredning, dykning, springmodtagning og naturligvis en bred vifte af gymnastikkens mest attraktive lederuddannelser.
Du får altså alle de bløde kompetencer fra højskoleopholdet, men også helt konkrete og certificerede værktøjer, som styrker dit CV, når du efterfølgende gør din idræt til din levevej.
Vi ved godt, hvor stor forskel den rigtige undervisning, erfaring og certificering gør. Derfor bestræber vi os også på altid at kunne tilbyde tidssvarende og relevante uddannelser – især når de understøtter idræt, sundhed og vores grundlæggende dannelsesopgave. Hvis du ikke tilfældigvis finder det, du søger her, så spørg endelig – vi tilføjer med jævne mellemrum nye, spændende tiltag.
Der er masser af muligheder på Ollerup.
Se hvad du kan bruge et ophold til!
LUP
LUP er vores lederuddannelse – et fag, der lægger sig op ad dit linjevalg. Faget indeholder emner, der kan være med til at motivere dig til at blive træner/leder i det frivillige foreningsarbejde, på efterskoler eller lignende efter dit højskoleophold.
Fremtidens Idrætsleder
Du får en udfordrende og gratis idrætslederuddannelse sammen med dit højskoleophold.
Kun som ”FIL-elev” får du hele uddannelsen med et værdifuldt bevis og en anerkendelse fra DGI.
Ekstra kurser og undervisning
På Ollerup kan du tage en bred række anerkendte og certificerede uddannelser. Du kan bl.a. blive certificeret personlig træner, livredder og tage PADI-dykkercertifikat.
Vejledning
Højskolen er et godt springbræt til en videregående uddannelse. Det unikke ved højskolen er, at vores socialliv bygger på, at vi ikke kun kender hinanden fra undervisningen, men også fra hverdagen.