Ollerups historie

Ollerup er bygget på et innovativt, internationalt perspektiv, har gymnastik og fællesskab i årerne og er stadig i front, fordi vi har lært af historien.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup, grundlagt i 1920, er verdens første idrætshøjskole. Skolen ligger smukt placeret i naturen omkring den lille by Ollerup på Sydfyn. Gennem gymnastik og anden idræt supplerede grundlæggeren Niels Bukh den traditionelle højskoles ”levende ord” med ”den levende bevægelse”. Vi kalder os spøgefuldt for et levende museum, for Ollerups arkitektur emmer stadig af historie. Samtidig summer stedet af liv – med unge, friske mennesker, der på bare fødder går, løber og springer på gulvet i vores hundrede år gamle gymnastiksal. Vores gamle stuer vidner om skolens grundlæggelse, mens Ollerup Arena stadig dufter af ny maling.

Niels Bukh formåede, særligt i 1930’erne, at tiltrække et usædvanligt stort antal elever til sin skole. Det skyldtes hans nyskabende udvikling af en rytmisk mandegymnastik, hvor gymnasterne optrådte iført de karakteristiske ”små sorte” boxershorts. Bevægelsesformen lagde vægt på smidighed, dynamik og en række nytænkte opvisningsstillinger. Med denne såkaldte ”Ollerupgymnastik” ønskede Bukh at frigøre den mandlige landbo-ungdom fra den traditionelle, stive og statiske kropsholdning gennem tæt samarbejde, kropslig kontakt og smukke positurer – balanceret af en uhørt kraft og tempo.

I løbet af 1920’erne vandt Niels Bukhs gymnastik også anerkendelse i byerne – ikke mindst i København, hvor kong Christian X og hovedstadspressen allerede i 1921 overværede en Bukh-opvisning i Idrætshuset på Østerbro. Den gymnastiske ekspansion blev ledsaget af en tilsvarende arkitektonisk udvikling: i 1923 stod et nyt stadion klar, i 1926 Danmarks første indendørs svømmehal, og i 1931 fulgte både en udendørs svømmehal og en idrætshal med plads til 8.000 tilskuere. Grundarbejdet til disse imponerende byggerier blev udført af Bukhs såkaldte ”bisser”, der ydede arbejdskraft som modydelse for udtagelse til det mandlige elitehold.

I løbet af 1920’erne indledte den karismatiske Niels Bukh sammen med sine hold af karle og piger en omfattende turnévirksomhed, der gjorde ham verdenskendt. Højdepunktet blev den såkaldte ”Jordomrejse” i 1931, som førte ham og hans gymnaster til Japan, Kina, Sovjetunionen, Canada og USA. Den danske udenrigstjeneste støttede Bukhs idrætsdiplomatiske initiativ, og rejsen kulminerede med en opvisning i Rigsdagens Fællessal – en symbolsk afslutning på en rejse, der gjorde dansk gymnastik kendt i store dele af verden.

Fra officielt politisk hold blev Niels Bukh nu betragtet som en af nationens store sønner. Samtidig førte hans spirende højreradikalisme ham desværre i favnen på den tyske nazisme. I oktober 1933 optrådte hans gymnaster i Berlin på en stor tribune omgivet af unge, brunskjortede nazister og hagekorsbannere foran omkring 3.000 uniformerede og heilende tilskuere. Den stormende modtagelse gjorde yderligere Bukh blød i knæene over for Hitlers Tyskland.

Efter hjemkomsten til Danmark indledte Niels Bukh en omfattende agitation for den tyske nazisme, herunder antisemitiske budskaber i både presse og på turnéer. Denne udvikling gjorde ham hurtigt upopulær i store dele af den danske befolkning.

I 1935 aftog skepsissen midlertidigt, da Bukh igen trådte ind i nationens centrum med landsstævnet, som blev kaldt ”Den nordiske olympiade”. Med statsminister Stauning i præsidiet blev kongehuset, hærledelsen og Bukh forenet i et nationalt totalteater af idræt, skydning, gymnastik, opera, kunstudstilling, ballet, dans, flyopvisninger og friluftsprædikener. En teltlejr husede de 13.000 deltagere, og ved åbningen på Volden stod de opmarcherede gymnaster front mod kongelogen i midten – omgivet af 50.000 tilskuere.

Niels Bukhs gymnastik vandt imidlertid ikke kun udbredelse i totalitære regimer som Japan og Tyskland, men også i demokratiske lande. Det blev tydeligt under en turné i 1937 i Storbritannien, som kulminerede med to store opvisninger i Royal Albert Hall – med orkesterledsagelse og fulde huse. Den ene opvisning var for skole- og gymnastikfolk, den anden for medlemmer af den sociale elite. Gymnastikken viste sig dermed som et fleksibelt udtryk, der ikke nødvendigvis blev set i lyset af Bukhs ekstreme politiske holdninger.

Under besættelsen indledte Niels Bukh et tættere samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Han udarbejdede planer for et hegemonisk ungdomsforbund (et samlet og kontrollerende fællesskab for al ungdommen under én ledelse) og, i samarbejde med den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, for en dansk arbejdstjeneste. Den 20. april 1942 rejste han til Berlin for at mødes med Konstantin Hierl, lederen af den tyske arbejdstjeneste, og for at deltage i festlighederne i anledning af Hitlers fødselsdag. Endelig planlagde Bukh en såkaldt ‘fredsfest’ efter den forventede tyske sejr, som han i februar 1943 forelagde for statsminister Scavenius.

Da den tyske hær i 1943 begyndte at beslaglægge danske højskoler, blev Gymnastikhøjskolen i Ollerup af general von Hanneken, den øverstbefalende i Danmark, betragtet som en militær perle. Beslaglæggelsen blev dog udskudt efter indgriben fra Werner Best – indtil Bukh i oktober samme år selv ringede til Bests hovedkvarter, Dagmarhus, og til stor forundring for den tyske ledelse bad om, at hans skole blev beslaglagt. Han havde da indset, at tyskerne meget vel kunne tabe krigen.

Selv om Bukh efter Befrielsen på overfladen havde genvundet sin position, herskede der fortsat en betydelig mistillid til ham i Danmark. Også under gymnastikturneer i udlandet mødte han kritik. Samtidig var Ollerupgymnastikken som bevægelse på retur, og ved De Olympiske Lege i Helsinki i 1952 deltog gymnasterne fra Ollerup for sidste gang. Nu var det kvindegymnastikken, der vandt frem – ikke mindst den tyske Medau-gymnastik, som satte en ny retning for bevægelseskulturen.

Alt i alt kan man – med tidligere minister Bertel Haarders ord fra forordet til Jubilæumsbogen fra 2020 – konkludere, at:
“Niels Bukh og hans virke er ikke blot et monument og en milepæl i dansk højskolehistorie. Den Bukhske gymnastik var kendt langt uden for Danmarks grænser. ‘Stærk mand’ eller ej: Man kan ikke tage fra ham, at han vækkede titusinder af unge og gav dem viljestyrke, samfundssind, kropsbevidsthed og indhold i tilværelsen. Netop det, der var folkehøjskolens historiske indsats i et land og et folk, der var bøjet af nederlag og opgivelse.”

Bukhs trofaste medarbejder og efterfølger, Arne Mortensen, videreførte på dygtig vis Bukhs linje – ikke mindst gennem udlandsrejser – og vandt tusinder af elevers store respekt. Først med Arne Mortensens efterfølger, Gunnar B. Hansen, kom der et brud: I 1992 besluttede han at åbne skolens arkiver for endegyldigt at standse de mange rygter om Bukh.

Det resulterede i en faghistorisk undersøgelse af historien om Niels Bukh og Ollerupgymnastikken, som skabte ny respekt i offentligheden for en skole, der turde hive skeletterne ud af skabet og belyse fortiden for det danske folk. I forlængelse heraf viste en lang række fonde interesse for Gymnastikhøjskolen, der under forstander Uffe Strandbys ledelse fra 1998 til 2020 modtog omfattende støtte til renovering samt til ny kunst og arkitektur for i alt 150 millioner kroner – herunder opførelsen af et banebrydende springcenter for sin tid (2003) og ombygningen af Idrætshallen til ”Ollerup Arena” (2018).

Fra 2012 indstiftede de fire skoler i Ollerup en Grundlovsfest, som i 2015 blev udvidet til en ”Demokratifestival”. Herved kom Gymnastikhøjskolen – med sin kunst, arkitektur og kropskultur – til at danne ramme om en fejring af demokratiet, hvor der i begyndelsen hvert år talte repræsentanter fra regering eller opposition, og hvor dialogen fortsat lever mellem politiske græsrodsorganisationer. I dag anvender vi Niels Bukhs storslåede arkitektoniske og kropskulturelle rammer, der under nazismens fremkomst var tiltænkt mørke formål, til det stik modsatte.

Samtidig er gymnastikken gennem de seneste årtier blevet moderniseret med inspiration fra dans og teater, og nye idrætsdiscipliner er kommet til – herunder springgymnastik, rytmisk gymnastik, dans samt sundhed og fitness i form af linjerne Løfteklub og Personlig fitnesstræner. Derudover tilbyder skolen et forberedelseskursus til Politiet samt et spor for udenlandske elever – International Academy (INTAC).

Gymnastikhøjskolen har siden 1930’erne og helt frem til i dag inspireret til oprettelsen af flere danske idrætshøjskoler samt til norske ”folkehøgskoler” med idræt og friluftsliv på programmet. Bukhs gymnastik har også sat sit aftryk på moderne bevægelseskultur – fra Jane Fondas workout i 1980’erne til nutidige strækøvelser. Måske mest overraskende kan den indiske yogas grundlæggende principper om smidighed og skift mellem positurer (asanas) spores tilbage til europæisk gymnastik – og herunder ikke mindst til Bukhs gymnastik, der i 1930’erne fusionerede med gamle hinduistiske meditationsteknikker.

I vores levende museum kan man stadig ane historiens spor – for selv om Gymnastikhøjskolen i dag summer af liv, rummer den steder, hvor tiden synes at stå stille. Niels Bukhs eget kontor og de ”gamle stuer” står næsten uberørte og bruges fortsat som læsesale, forberedelseslokaler og til både møder og fællessang. Vores svømmehal var den første i Norden, da den blev bygget i 1926 – og på grund af sin arkitektur vandt den sølvmedalje i arkitektur ved OL i Amsterdam i 1928. Ja, dengang konkurrerede man nemlig også i kunst.

Bissetraditionen lever stadig, men da skolen fyldte 100 år, ændrede vi – nogle vil sige langt om længe – reglen om, at det kun kunne være mænd, der blev bisser. I dag har vi både kvindelige og mandlige bisser. Vi værner om vores traditioner, men tilpasser dem også til tiden. OD-dagen fejrer således 50-års jubilæum i år, og vores svømmehal runder sit 100-års jubilæum. Elevmødet samler fortsat tidligere elever, og ud over det traditionsrige Elitehold har vi nu også Ollerup Danceproject – et hold, der til forskel fra Eliteholdet både er for tidligere elever og andre interesserede dansere, og hvor det at skabe en forestilling er i centrum.

Derudover markerede Ollerup sig i 00’erne med markante resultater. I perioden, hvor EM og NM blev afviklet som foreningsmesterskaber, deltog og placerede Ollerup GF sig blandt de bedste, vandt EM og NM og opnåede flere DM-titler samt podieplaceringer ved DM.

I dag lever Ollerups gymnastiske ånd videre gennem et mangfoldigt og aktivt miljø. Vores elever optræder året igennem ved opvisninger over hele landet og deltager i både Tumbling- og TeamGym-konkurrencer. Vi repræsenterer Ollerup ved internationale begivenheder som Gymnaestrada og ved de store Turnfest’er i Tyskland, hvor tusinder af gymnaster mødes i en fælles fejring af bevægelse og fællesskab.

Samtidig er Landsstævnet fortsat et naturligt samlingspunkt for Ollerup – et sted, hvor tidligere og nuværende elever, undervisere og samarbejdspartnere mødes for at vise den moderne højskolegymnastiks udvikling og sammenhæng til vores stærke historiske tradition.

Ollerup er med andre ord stadig et sted, hvor gymnastikken både dyrkes, fornyes og deles – lokalt, nationalt og internationalt.

Men som alt levende står også Ollerups nutid i dialog med sin fortid. Den kraft, vi mærker i dag i hallerne, udspringer af et århundredes virke, hvor bevægelse, fællesskab og rejser ud i verden var en del af skolens identitet.

Gymnastikhøjskolen blev fra begyndelsen kendt langt ud over Danmarks grænser og var med til at grundlægge den danske gymnastiks rejsetradition. Samtidig tiltrak skolen tidligt elever fra andre lande, og vi bryster os i dag af altid at have 15–20 forskellige nationer repræsenteret på vores elevhold. Det skaber et særligt miljø præget af mangfoldighed, tolerance og gensidig respekt.

I tråd med Grundtvigs og Kolds tanker – og i overensstemmelse med højskolens formål og værdigrundlag – arbejder vi for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi lægger vægt på personlig udvikling og på det gode fællesskab som en drivende kraft i livet. Vi bestræber os på at klæde vores elever på til at reflektere og vælge ansvarligt i deres liv: at uddanne sig, bidrage og inspirere deres omverden. At vælge for fællesskabet – og ikke kun for sig selv.

Ligesom for 100 år siden bestræber vi os fortsat på at være på forkant med gymnastikken – både nationalt og internationalt. Det er trods alt dér, vi kommer fra – og vi elsker det stadig uforbeholdent.

Hvorend man bevæger sig på Ollerup, møder man det oprindelige logo – en blomst med bogstaverne OD i midten. Bogstaverne rummer to nært beslægtede betydninger. Den første er forkortelsen for Ollerup Delingsførere, fordi man, ligesom i spejderbevægelsen eller i militæret, skulle uddanne foregangsmænd og -kvinder. Eleverne skulle efter deres ophold inspirere andre til at videreføre den samme tradition.

Den anden betydning er “Ord og Daad”. Bogstaverne er dermed forbundet for at understrege sammenhængen mellem ord og handling – mellem det, man siger, og det, man gør. Som OD’er er man, hvad man siger – og man siger, hvad man er.

Siden grundlæggelsen har ca. 30.000 unge mennesker været elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og mere end hver sjette af dem er fortsat medlem af Danmarks største elevforening. Vi er bevidste om vores rolle i både gymnastik-, idræts- og foreningslivet, og i dag – som dengang – arbejder alle skolens ansatte og repræsentanter for at styrke højskolens, dannelsens, gymnastikkens og bevægelsens betydning for ungdommen.

Hvis du har lyst til at opleve vores historie, er du naturligvis altid velkommen til at besøge os – vi viser dig gerne rundt på skolens store og levende område. Du skal blot melde din ankomst på kontoret, så sørger vi for, at du bliver taget godt imod. Her kan du mærke historien, arkitekturen og ånden i Ollerup helt tæt på. I mellemtiden kan du læse afsnittene herunder, hvor du finder en mere grundig introduktion til Niels Bukh, Gymnastikhøjskolen, vores arkitektur og den kunst, vi er så heldige at være omgivet af.

Hvis du vil vide mere om Gymnastikhøjskolens historie, anbefaler vi jubilæumsbogen fra 2020, skrevet af historieprofessor Hans Bonde i anledning af skolens 100-års jubilæum. Bonde var også den, der sammen med den tidligere forstander Gunnar B. Hansen åbnede op for skolens arkiver og bidrog til at kaste lys over Ollerups historie.

En af vores daglige leveværdier er erkendelsen af, at hvor der er mennesker, sker der fejl. Faktisk er det sådan, at hvis vi ikke tør fejle, prøver noget nyt, laver prøvehandlinger og eksperimenterer, så lærer vi heller ikke. Vi er jo en skole – og her er læring, udvikling og modet til at prøve nyt en del af vores DNA. Derfor fornægter vi ikke vores historie, men lever med den og lærer af den, så de samme fejl ikke gentages.

Bogen Fra udkant til forkant – Kampen om gymnastikken gennem 100 år, som har dannet grundlag for dele af denne tekst, kan fås både på dansk og engelsk og kan købes via dette link eller på skolens kontor eller shop. Nedenfor findes et uddrag fra bogens sider 282–295.