Spring

Vi er for vilde et hold så klar gymnastik Ollerup

Sammensæt dit eget skema med fokusfag som Powertumbling, TeamGym og Tumbling X og få træning, der rykker dig – både som begynder og elite.

Powertumbling
Tumbling X
Hvad er spring på Ollerup?

Få luft under vingerne

 På springlinjen får du:

  • Fællesskab
  • Undervisning i verdensklasse
  • Udfordringer
  • Succesoplevelser
  • Vabler (ja, dem undgår vi nok ikke)
  • Et helt nyt springniveau

I et mix af Powertumbling, Teamgym og bredspektret springtræning, får du 100% styr på basis og på de teknikker, der virkelig giver dig luft under vingerne. Vi træner trampet, bane, forlæns, baglæns, pegasus, powertrack, stortrampolin og meget mere. Her får du fantastisk mulighed for at nørde dine styrker og svagheder – så du bliver den bedste gymnast, du kan blive.

Og så har du det sindssygt fedt imens.

Landsstævne 2025

Som elev på Gymnastikhøjskolen i Efteråret 2024 vil du, ligesom Foråret 2025, få mulighed for at deltage i både Ollerups opvisninger og hele højskoleoplevelsen til DGI Landsstævne 2025

Mere information følger snarest – og du kan roligt begynde at glæde dig!

Spring_test_1
Spring_test_2

TESTIMONIALS

HVad kommer du til at opleve

Fart, teknik og kammeratskab

Med et kæmpe udvalg af fokusfag, vilde faciliteter og erfaring i alle springgymnastikkens felter sammensætter du din hverdag med alt det, du brænder for.

Dine kommende springtrænere har blandt andet erfaring som landsholdstrænere i Powertumbling eller Teamgym, som instruktører for Verdensholdet. De arbejder målrettet med tekniske elementer, udfordrer dig og sætter ild til din udvikling. Samtidig har alle trænere også fokus på at lære dig at træne optimalt, så du peaker på Ollerup og er mentalt og teknisk klar til at ramme nye højder bagefter.

Derfor er springlinjen oplagt, både når det handler om at lande din første salto eller få en halv skrue mere på din trippel – og du finder ikke et bedre sted at lære det.

Dit udbytte

Sådan kan dit skema se ud

I efteråret er Spring din hovedlinje, og derfra kan du individuelt specialisere dig gennem dine fokusfag:

  • Powertumbling
  • TeamGym
  • Tumbling X
  • Du kan desuden supplere din springtræning med rytme- eller styrketræning for gymnaster

Centrum for din hverdag er den træning, der hjælper dig mod dine mål. Og faktisk kan du i efteråret få spring hver eneste dag plus et ugentligt modul mere i springcenteret end i foråret.

Resten af dit skema består desuden af en række Højskolefag og Valgfag. Se et eksempel på skema lige her.

Hvad består de forskellige fag af?

Tumbling X er vores brede springfag, og basis for Springlinjen. Igennem både forlæns og baglæns banespring, tekniktræning i stortrampolin, trampet og på powertrack, får du præcis det, du har mest brug for. Vi er vant til både elitegymnaster og dem, der gerne vil prøve nye udfordringer, så du er aldrig alene på netop dit niveau.

Om du har ambitioner om en plads på Verdensholdet, kæmper med halvanden skrue eller aldrig har været i et springcenter før, gør ingen forskel – du er velkommen. Du bliver uden tvivl dygtigere og du kommer til at føle dig helt hjemme på Tumbling X.

TeamGym er blandt de mest klassiske og fremherskende discipliner i især nordisk konkurrencegymnastik. Med faste momenter, strukturerede omgange og ranke koreografier, er det holdgymnastikkens fedeste konkurrence.

Med et Olleruplogo på brystet bliver du en del af et veltrænet og fasttømret hold, som du får flere muligheder for at konkurrere med i sæsonens konkurrencer. Vi har før vundet NM – vil du være med næste gang?

Powertumbling er springgymnastikkens Formel 1. Væk med trampoliner og rytme, og ind med whipbacks, transitioner og vanvittige baglænsspring på fiberbane. Her har du 8 “touches” til at rotere så vildt, højt og kontrolleret, du kan – og vi lover dig, det er fedt!

Vi er vant til både nybegyndere og landsholdstumblere, så du bliver mødt på dit niveau og får de øvelser, der løfter dine spring til det næste niveau.

 

FAQ

Hvorfor skal jeg vælge Spring på Ollerup?

Først og fremmest – fordi du har lyst. Hvis du vil prøve grænser af, styrke din teknik, fysik og motorik, og hvis du synes, springgymnastik er det fedeste. 

Springtræningen er altid tilrettelagt, så du får mest ud af den. Vi gennemgår øvelser, der er relevant for alle niveauer, så du ikke kan undgå at blive bedre, uanset hvordan dit niveau er, når du starter. 

Derudover har vi i springcenteret en fed fællesskabskultur, hvor vi hjælper hinanden, hvor alle klapper, når man efter et nyt spring ringer med klokken, og hvor man altid kan spørge alle til råds.

Vi sigter ikke kun efter at gøre dig dygtigere – vi sigter også efter, at du selv lærer, hvordan du kan gøre dig selv bedre, så du også kan sigte efter nye højder, når du engang pakker sportstasken og tager hjem igen.

På springlinjen er der som udgangspunkt springtræning hver dag. Vi træner ofte og måske nok oftere end du er vant til, derfor lægger vi samtidigt skemaet, så du bedst muligt undgår overbelastningsskader. 

Vi træner meget, men endnu vigtigere, så træner vi effektivt –  og vi har lang erfaring i at spotte, hvornår man træner for meget eller forkert. For det er super ærgerligt, hvis en overbelastningsskade skulle sætte dig ud af spillet i et par måneder på Ollerup.

Vi arbejder på at lave en superfed gennemgang, så du kan se alle vores fede faciliteter her på hjemmesiden – den kommer lige om lidt.

I mellemtiden kan du få et indtryk ved at se vores egen instagram, vores Powertumblinglinjes eller vores TeamGymlinjes

Og så vil vi altid varmt anbefale at du kommer forbi og møder os og oplever vores vilde faciliteter. Vi bliver altid glade for at få gæster, og vi lover dig – du bliver glad af at se stedet med egne øjne.

Netop fordi vi har specialiseret os i gymnastik og træning i de sidste +100 år, har vi mulighed for at få undervisere fra allerøverste hylde. Vi er virkelig glade for og stolte af det hold, vi fra år til år kan stille med, og du kan altid følge med i, hvem der i øjeblikket underviser på de forskellige linjer i vores medarbejderoversigt.

Du behøver ikke ret meget for at være klar til Spring på Ollerup. For at være sikker på, at din krop er klar til den fysiske belastning i en meget aktiv hverdag, anbefaler vi, at man mindst et halvt års tid i forvejen skruer lidt op for sin træning, så ens muskler og led er bedre forberedt.

Husk dog, at undlade at overtræne, så du, når tiden kommer, ikke dukker op med unødvendige skader. 

Du har desuden mulighed for at købe træningstøj, konkurrencedragter, opvisningsdragter og holdtrøjer i OllerupShoppen – vores egen tøjbutik på skolen. Det eneste, vi ikke kan hjælpe dig med, er din grundform, når du ankommer.

Ollerup har udviklet et stort internationalt netværk og har ofte en relativt stor procentdel internationale elever, og derforvforegår al undervisning på engelsk.

Du skal dog ikke være nervøs – man behøver virkelig ikke være god til engelsk for at klare sig på højskolen, og alle vores undervisere taler også dansk. Og som bonus, bliver du super stærk til engelsk, hvilket ofte åbner mange døre efter Ollerup

I efteråret har man hovedfaget Spring, og kan vælge TeamGym, Powertumbling eller Tumbling X som fokusfag, som man har 3x ugentligt.

I foråret har man mulighed for at vælge en specialiseret linje, hvor man kun får fx TeamGym eller Powertumbling.

Vores erfaring er, at efterårets brede springtræning er en kæmpe fordel, fordi den giver en fleksibel teknik, der styrker ens fundament og understøtter ens fremtidige udvikling.

Det korte svar er altså – i efteråret nej – til gengæld kan du få høj intensitet og frekvens af din foretrukne træning alligevel, og i foråret – ja. Der bliver din træning  dog tilsvarende mere specialiseret og lidt mindre alsidig.

Valgfag

På Ollerup tilbyder vi en bred vifte af både kreative og mere fysiske valgfag.

De ikke-sportslige valgfag kalder vi ganske enkelt Valgfag, og dem har du to timer om ugen. De fysiske valgfag kalder vi Idræt, og dem har du enten to timer (forår) eller fire timer (efterår) ugentligt.

Valgfag

Højskolefag

De, der lever sammen, lærer sammen!

Som højskoleelev har man nogle højskolefag, som tager afsæt i det fællesskab, der er på Ollerup.

Højskolefag

Hverdagen på Ollerup

Som elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup sammensætter du i høj grad selv dit ophold. Du vælger nemlig selv cirka halvdelen af dine ugentlige undervisningstimer, så du kan være sikker på, at dit ophold er faconsyet lige præcis til dig.

Hverdagen
Kom på besøg - Book en rundvisning