I mere end 100 år har Ollerup lavet gymnastik – og det er stadig kernen af vores DNA. Hvis du er klar til fed gymnastik, dit livs oplevelse og en helt ny verden af fantastiske mennesker, er Ollerup klar til dig.
På Ollerup har vi været med siden gymnastikken var helt ung, og vi går stadig forrest. Hvert år modtager vi elever, som aldrig har lavet gymnastik før, og andre, som allerede har været på verdensholdet, rephold og udtagede elitehold. Vi elsker begge grupper lige højt.
På Ollerups rytmiske gymnastiklinje får du:
Vi har øvet os længe i at gøre vores elever dygtige, give dem oplevelser med gymnastikken og skabe et træningsmiljø, som sidder i kroppen længe efter, man er taget fra højskolen igen. Vi ved præcis, hvordan den opgave skal løftes, og vi ved, hvor vild en transformation man kan nå på et højskoleår.
Der er masser af muligheder på Ollerup.
Se hvad du kan bruge et ophold til!
Først og fremmest kommer du til at opleve gymnastikken fra dens bedste side. I et farverigt, socialt og intenst miljø kommer du til at lære dig selv bedre at kende, imens du udvikler dig både som person og som gymnast. Det er – uden at overdrive – en oplevelse for livet. I dagligdagen kommer du til at opleve arrangementer arrangeret af både elever og af højskolen, eksterne undervisere, bevægelsesteknik og håndredskaber, et bredt udvalg af forskellige genrer og meget, meget mere.
Du kommer til at opleve gymnastikundervisning hver dag. I kombination med både fysiske og håndværksrelaterede valgfag, reflektionsskabende foredrag og højskolefag bliver det helt naturligt en intens hverdag både fysisk og mentalt, men du vil stadig opleve, at niveauet er justeret så du både fysisk og personligt kan følge med. I weekenderne er der elevarrangementer, fester og tid til, at man både kan slappe af og arbejde videre med de ting, der fylder i hverdagen.
Du kan se et eksempel på et skema lige herunder.
En typisk uge indeholder både fritimer, fysiske og håndværksrelaterede valgfag, højskolefag, elevstyrede fag og – naturligvis – en masse gymnastik. Du sammensætter selv dit skema igennem dit valg af fag, men skemaet her er et oplagt eksempel på en rytmeelevs dagligdag.
I foråret erstatter ens linjefag både hovedfag og fokusfag, og der kommer en fællestræning med i skemaet.
Du kan desuden læse mere af om vores udbud af Højskolefag og Valgfag.
Undervisningen på rytmelinjen bliver løbende tilpasset eleverne, så vi kan ramme udviklingszonen – “the sweet spot”, hvor det både er svært, og hvor man godt kan følge med, og altså udvikler sig mest muligt. Det betyder, at man uanset ens niveau vil blive fordelt og niveaujusteret, så man kan forvente maksimalt udbytte af træningerne.
Det gør altså ingen forskel, om man er nybegynder eller elitegymnast. Undervisningen bliver tilpasset, så du – uanset niveau – får en god oplevelse og bliver bedre til gymnastik.
Som udgangspunkt: Ja. Vi oplever stor tilslutning til vores rytmelinje, og for at kunne sikre både undervisningens kvalitet og et bredt fagudvalg, har vi været nødt til at sætte en øvre begrænsning på især forårssemesterets pladser på rytmelinjen.
Som 9-månederselev, der altså både vælger efterår og forår, kan man dog tildeles pladser, der rækker ud over linjens normale optag, og kan således garantere sig en plads på forårets rytmelinje. Man kan både vælge et forudgående og efterfølgende efterår i denne sammenhæng, men vi anbefaler at vælge et forudgående, da man i så fald har stiftet bekendtskab med skolens undervisning, og derved kan sikre sig det maksimale udbytte.
Alle skolens medarbejdere kan findes herinde, hvor undervisere også er markeret med de fag, de oftest underviser i. Desuden vil du snarest kunne se en video-introduktion til linjens nuværende undervisere.
Sammensætningen af undervisere kan variere fra semester til semester.
I efteråret er der ikke reel opvisningstræning, og derfor vil man gennemsnitligt opleve at have flere reelle træninger end i foråret. Desuden vil man i efteråret opleve et større overlap mellem rytmisk gymnastik og dans, hvor dygtige instruktører udfordrer og udvikler ens bevægeapparat, bevægelsesæstetik og teknik, imens man stadig får rig mulighed for at nørde igennem med de rene rytmediscipliner.
Undervisningen kan således indeholde alt fra urban dance, håndredskabsgymnastik, Labans bevægelsesteorier, klassisk rytmegymnastik og meget, meget mere.
I foråret er skemaet ofte lidt mindre fleksibelt, da vi også skal tage hensyn til forårets opvisninger, og man vil derfor opleve en mindre grad af bredere bevægelse, danseteknik o.lign. Her fokuserer vi rent på rytmegymnastik, din udvikling og de shows, vi sammen skal lave i løbet af foråret og sommeren.
Forårs- og efterårssemestret har hver deres styrke, og den bedste løsning er altså kombinationen af de to.
Da både håndredskaber, opvisningsdragter og de fleste udflugter er dækket af elevbetalingen, er der ikke umiddelbart ekstraudgifter forbundet med et ophold på rytmelinjen. Der vil dog være mulighed for at tilvælge elevbestemte dragter/sweaters, køb af egne håndredskaber o. lign., som man selv må dække udgifterne til. Desuden kan semesteret indeholde en planlagt gymnastikrejse, hvor mindre ekstraudgifter kan forventes.
Under og imellem træningerne oplever vi, at rytmegymnasterne danner et fællesskab i deres højskolehverdag. Hvert semester er naturligvis ligeså forskelligt som dets elever, men vi oplever næsten udelukkende sunde, sociale dynamikker og et støttende miljø, hvor eleverne på tværs af baggrund, erfaring og niveau finder sammen i gymnastikken.
Idræt – og måske især gymnastik – har en speciel evne til at knytte mennesker sammen, især når de deler oplevelser, rejser, udfordringer og udvikling.
Det kommer du helt sikkert til at opleve på Ollerup.
I over et århundrede har vi været på forkant med gymnastikkens udvikling. Vi var der, da vi bøjede og strakte os til klavermusik, da musikken og gymnastikken voksede, og vi rejser stadig verden rundt med fanen, fordi det er dem, vi er.
Vi er Ollerup – og Ollerup er gymnastik.
Hvis du vil give dig selv en gave, der varer resten af livet, et nyt fællesskab og historier, du vil gemme og huske resten af livet, og hvis du har lyst til at se, hvor dygtig du kan blive, skal du vælge Ollerup, fordi du vil elske det.
Vi er den første af vores slags, og i et århundrede har vi hjulpet nysgerrige, forvirrede, passionerede og vidt forskellige, unge mennesker med at finde en plads i fællesskabet igennem gymnastik. Gennem træninger, skiture, grineflip, vabler, fællessang, frustrationer, glæder, svedigt træningstøj og alt det, der følger med højskolelivet. Ollerup er 100 års historie, 250 par H2O-klipklappere i spisesalen og 200 vandflasker ved Arenaens væg. Ollerup er bevægelse, og hvis du gerne vil rytmen, dansen og fællesskabet, er Ollerup helt sikkert også noget for dig.
Vi glæder os til at se dig.
Hvis du stadig ikke har fundet præcis det, du leder efter – så kontakt os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Eller du kan tilmelde dig her:
På Ollerup tilbyder vi en bred vifte af både kreative og mere fysiske valgfag.
De ikke-sportslige valgfag kalder vi ganske enkelt Valgfag, og dem har du to timer om ugen. De fysiske valgfag kalder vi Idræt, og dem har du enten to timer (forår) eller fire timer (efterår) ugentligt.
De, der lever sammen, lærer sammen!
Som højskoleelev har man nogle højskolefag, som tager afsæt i det fællesskab, der er på Ollerup.
Som elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup sammensætter du i høj grad selv dit ophold. Du vælger nemlig selv cirka halvdelen af dine ugentlige undervisningstimer, så du kan være sikker på, at dit ophold er faconsyet lige præcis til dig.