Cookie- og privatlivspolitik  |  Forretningsbetingelser

Forældre / baby relationskursus

Vi er Sammen

Er du klar på en uges hygge, aktiviteter og nærvær med børn? Kom og oplev en højskoledagligdag fyldt med kærlighed, hygge og sjove og lærerige aktiviteter.

familiehøjskole o
Om kurset

En uge for dig, der er nysgerrig på relationen mellem forælder og baby, og som gerne vil:

  • Bruge rolig tid på at udvikle relationen med dit barn
  • Reflektere, debattere og sætte nye tanker i gang
  • Møde andre nybagte forældre, som deler lige netop disse tanker

Forældre/Baby relationskurset handler nemlig om relationen mellem dig, dit barn og den magiske relation, I er i gang med at udvikle. Gennem oplæg om børn, kroppen, debat, dialog og refleksion skal vi belyse og dykke ned i forholdet mellem forældre og deres børn. Vi fylder jeres uge med fysisk og faglig undervisning, sociale aktiviteter, sang og hygge i vores helt fantastiske højskolerammer, imens du bliver klogere på dig selv i din forældrerolle og kommer endnu tættere på dit barn. Samtidig får du en oplagt mulighed for at møde andre nybagte forældre og interesserede! Samtidigt har babyerne på kursus rig mulighed for at interagere.

Ugekurset foregår sideløbende med vores lange højskolekursus, og du bliver derfor en del af vores fantastiske dagligdag sammen med vores højskoleelever.

Mere om kurset

Praktiske oplysninger

Dato:

Uge 37 søndag, den 08. september – lørdag, d. 14. september 2024.

Dagsprogrammet er sammensat, så man eventuelt kan have sit barn med til alle de aktiviteter, vi skal gennemgå. Vi starter dagen sammen kl. 8.00, fortsætter formiddagen med undervisning og spiser middagsmad kl. 12.00. Herefter er der tid til en middagslur eller en tur i svømmehallen, inden vi om eftermiddagen fortsætter undervisningen. Vi slutter dagen af ca. kl. 16.30. Både morgen og aften er du velkommen til at benytte skolens faciliteter på egen hånd, hvis de er ledige – både svømmehal, vægttræningscenter, springcenter, gymnastik- og bevægelsessale, boldbaner m.m.

Forælder og baby får eget værelse med eget bad/wc. På værelset er to separate senge. Sengene og madrasserne kan ikke flyttes.

På værelsesgangen er et lille tekøkken med køleskab, elkedel, kogeplader og mikroovn. Det vil være muligt at låne et badekar, og højstol til måltider.

Pris: kr. 3.995,00 inklusiv kost og undervisning for forælder og barn.

I tilfælde af spørgsmål kontakt venligst Tina Pedersen på tlf. 63 24 64 05 eller mail tp@ollerup.dk.

Kom på besøg - Book en rundvisning