Ollerup dance projects

Træd ud på scenen, stå rank i lyset og vis verden, hvordan Ollerup bevæger sig.

Efter Ollerup

OLLERUP DANCE PROJECTS

OLLERUP DANCE PROJECTS er et udtaget dansehold, som hvert år giver en gruppe passionerede og dygtige dansere mulighed for at udvikle sig kropsligt og udtrykke sig fysisk overfor publikummer i både ind- og udland. Dance Projects har, ligesom Eliteholdet, til opgave at repræsentere og fremvise Ollerup for både potentielle elever og for bevægelsesinteresserede publikummer, hvor end vi bevæger os. Vi leger med bevægelser, lærer nyt og vi giver vores dansere både den dybde og bredde, et liv som professionel eller semi-professionel danser kræver. Vi arbejder med genrer, fortællinger, udtryk og musik, og vi skaber fortællinger, som inddrager, mystificerer og får folk til at rejse sig fra stolene.

Som danser på Ollerup Dance Projects vil du opleve både at stå på opvisningsgulv og på scene, og få mulighed for at dele din passion og dine evner med ligesindede. Vi skal vise, hvad dansen kan være og fortælle – og det skal vi gøre sammen. Som udvalgt danser til Ollerup Dance Projects vil du både opleve undervisning og træning, forstået på den måde, at undervisningen gør dig teoretisk, teknisk dygtig, imens træningen gør dig fysisk bevidst og udtryksfuld. Gennem gentagelse, feedback, instruktion og nye sammensætninger skaber vi noget, som vi nyder at fremføre og som inddrager publikum.

Vil du engagere med din dans? Forundre, mystificere, begejstre?

Det er gratis at gå på Ollerup Dance Projects, og vi garanterer fede træninger, den lækre højskolemad, du kender og elsker, og selvfølgelig, at vi sammen laver en fantastisk forestilling. Dine udgifter som deltager er altså kun transport til træningerne og enkelte opvisninger, og transport og deltagergebyr til rep.stævne. For ja – der skal vi selvfølgelig også med.

Ollerup Dance Projects er et åbent hold, som oftest består overvejende af tidligere elever fra Gymnastikhøjskolen blandt de udtagne. Vi har ikke nogen fast kvote herpå, men ønsker så vidt muligt, at størstedelen af holdet har tilknytning til Ollerup.

Trænerne for sæsonen 2026-27 er:

  • Mikaël Orozco
  • Mette Refshauge Kristiansen
  • Jens-Antonio Schyth Brøndum
  • Amalie Stitz Berwald

Hvis du ønsker mere information kan du løbende holde dig opdateret om Ollerup Dance Projects sæson, opvisninger, planer og forberedelser på deres instagram eller via vores nyheder.

For direkte kontakt kan du skrive til Mikael Orozco

Audition for sæson 2026/2027 finder sted Søndag d. 21/6 kl. 12.00-17.00 i Arenaen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Husk at tilmelde dig Audition HER. 

Ollerup Dance Projects træner i weekender fordelt over en hel sæson, og opviser ofte i forlængelse af en træning.

Trænings- og opvisningskalender for sæson 25/26:

(Vi tager forbehold for ændringer i kalenderen og forventer udvidelse af showkalenderen)

21. juni – 12:00-17:00 i ArenaenAudition
14.-16. august 
 28.-30. august 
 11.- 13. september 
25.-27. september 
09.-11. oktober 
06.-08. november 
20.-22. novemberWIP-opvisning i Farum
22.-24. januar 
05.-07. februarPremiere // OD-Dag
02.-04. aprilDPN
  
  
  
  
  
  
  
  

 

Tilmeld årsmøde 2025