Det er med stor sorg vi har fået meddelelse om at Gymnastikhøjskolen i Ollerups tidligere leder af den praktiske afdeling igennem mere end 40 år, Bjarne Petersen er sovet ind efter længere tids sygdom.
Æret være Bjarnes minde
Bisættelsen foregik lørdag den 2. november 2024 fra Ollerup Kirke.
Herunder kan I læse mindeord fra bisættelsen, skrevet af tidligere forstander: Uffe Strandby
Tale ved bisættelse af Bjarne Petersen
Af Uffe Strandby, fhv. forstander – Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Det er i dag en ualmindelig smuk og solrig efterårsdag, hvor vi tager afsked med Bjarne, og når vi har hørt præstens prædiken i kirken med omtale af Bjarne, og vi har hørt Kasper tale på familiens vegne, så kan vi kun sige, at det liv har været en berigelse for alle, der har kendt Bjarne
Bjarne er ikke længere iblandt os, og alligevel fornemmer vi ham tydeligt.
Vi husker ham for den ordentlighed, der altid var til stede i hans omgang med andre mennesker.
Bjarne havde ikke fjender. Han var et godt menneske, som var vellidt af alle, og han havde omsorg for andre mennesker.
Han interesserede sig for andre mennesker, og det er nu engang sådan, at du er kun et interessant menneske, hvis du interesserer dig for andre mennesker.
Det var hans ordentlighed og hans retskafne personlighed, der gjorde, at han i en meget ung alder fik en lederstilling som chef for den praktiske afdeling på Gymnastikhøjskolen.
En stilling af den slags vil ofte blive besat på baggrund af uddannelse, men her var der i højere grad tale om personlige og menneskelige egenskaber, som kvalificerede ham til jobbet.
Bjarne viste på bedste vis, at han kunne leve op til forventningerne, for som personaleleder var han meget vellidt og afholdt.
Uanset om det var medarbejdere i den praktiske afdeling, elever, bisser, andre medarbejdergrupper eller leverandører og håndværkere, så har jeg aldrig oplevet igennem mange år, at der var mislyde i samarbejdet.
Det kræver et omgængeligt væsen og en evne til at kommunikere i øjenhøjde med alle, men også en evne til at holde fokus på, hvor vi skal hen, og hvad der er målet.
Bjarne kunne tale med alle, høj som lav, og han formåede også at rumme medarbejdere i hans stab, som i perioder var i arbejdspraktik, udførte samfundstjeneste eller havde fysiske eller psykiske udfordringer.
Der var altid stor tillid fra hans side til medarbejderne i afdelingen, og det var gensidigt.
Bjarne var det, som vi kalder firmaets mand. Han var stolt af at arbejde på Gymnastikhøjskolen, og skolen kom før hans tanker på sig selv. Han omtalte altid skolen med stor respekt i offentligheden.
Når et nyt tiltag, som oftest betød mere arbejde, skulle være en del af hverdagen og fremtiden, har jeg aldrig hørt Bjarne være show stopper.
Han var positiv og glædede sig over, at det var vi nu også i stand til.
De mange offentlige arrangementer hvor der kom rigtig mange mennesker på skolen var en opgave, som Bjarne gladelig tog ansvar for.
Til daglig kom Bjarne tidligt på skolen hver dag, men ved sådanne lejligheder kom han ekstra tidligt og gik sent hjem.
Skolen skulle ved sådanne lejligheder tage sig ud fra sin bedste side. Der blev flaget, græsset var klippet, fliserne var fejet, og der var ryddet, hvor gæsterne kom.
Når der var elevmøde, og festen sluttede ved 2-tiden om natten og med mange overnattende, gik Bjarne brandvagten indtil morgenmaden. Han bad ikke en medarbejder om at udføre den opgave. Her havde han dog taget nogle timer fri om eftermiddagen for at sove, inden det gik løs!
For nogen kunne det her jo godt lyde som en lidt kedelig mand, men sådan var det slet ikke.
Bjarne havde en fantastisk fin humor med en lun finurlighed uden de store armbevægelser. Der var ikke behov for at føre sig frem, men det var glimtet i øjet, smilet, det venlige kropssprog og den eftertænksomme kommentar, som vi kendte Bjarne for.
Bissehold, og det gælder både junior- og seniorbissehold holdt Bjarne meget af, og det glædede ham umådelig meget, når der blev arbejdet og forskønnet på skolen. Ikke fordi hans stab slap for arbejdet, men fordi det gav nogle yderligere muligheder for en bedre skole for alle.
I mange år var Bjarne valgt som medarbejder til skolens bestyrelse, hvor han repræsenterede tekniske- og administrative medarbejdere.
Her lærte vi ham at kende som et loyalt og samvittighedsfuldt bestyrelsesmedlem, der fuldt ud forstod, at formålet med at sidde i en bestyrelse er, at det er skolens tarv, der skal varetages.
Bjarne var med til at træffe mange beslutninger om byggerier og udvidelser, og han var altid positiv og med på udvikling.
Med alt hvad der er nævnt indtil nu, var det også helt på sin plads og fuldt fortjent, at Bjarne modtog Dronningens fortjenstmedalje for lang og tro tjeneste på samme arbejdsplads, og vi snakker altså om mere end 40 år.
Så Bjarne måtte efterfølgende have det fine tøj på og drage til Amalienborg for at takke Dronning Margrethe for anerkendelsen. Det var tæt på, at vi dagen efter til formiddagskaffen skulle have en autograf fra ham, da han fortalte om det hele.
Bjarne var også familiemenneske, og vi vidste, at han satte stor pris på sin familie, og han lagde ikke skjul på det.
Med de menneskelige og personlige egenskaber, som Bjarne rummede, vil han blive savnet, men også husket.
For dig Grethe og for familien er savnet størst, men det er nu engang vilkåret, at ved afskeden med et godt menneske, vil savnet også være stort.
Jeg vil bede jer alle om at rejse jer, så vi kan mindes Bjarne.
Æret være Bjarnes minde
Og så vil jeg gerne, at vi synger Piet Heins digt: ”Du skal plante et træ”
Tak
