Jul på Højskolen

Vi er sammen stemning hygge lækker julemad altid i julestemning

En uge med julehygge, nærvær, andre voksne, aktiviteter og den helt særlige stemning, man kun kan få på en 100-årig højskole. 

Velkommen til Jul på Højskolen

family college o
Om kurset

Skab juleminder, du husker

Jul på Højskolen er en fantastisk uge med hygge, ro og nærvær, hvor du både slipper for madlavning og opvask, og i stedet får tid til at nyde fællesskab og samvær. Vi tænder pejsen, sætter anden på bordet, synger for, når vi danser om træet, og når alle er trætte, skal du blot finde din seng og ikke bekymre dig om noget. 

Det eneste, vi ikke sørger for, er skiftetøj og julegaver. Dem må du selv stå for 🙂

Jul på højskolen er at stemple ud af de hundredvis af gøremål, der fylder så meget af juletiden, og prioritere tid, ro, nærvær og fælles oplevelser, imens julestemningen sænker sig.

Imens alt dette står på, kan vi både nå at spise småkager i vores smukke Vinterhave, drikke kaffe og spille klaver i de gamle stuer og – hvis du er til den slags – svede lidt af den brune sovs af igen i vores træningscenter, spinningcenter, svømmehal eller andre faciliteter. Man plejer at sove dejligt på vores gamle højskole.

 

MERE OM KURSET

Praktisk information

Dato: 

Uge 52 – d. 20.-26. december, 2026

Pris 

Kr. 6.295,- Voksen

Venteliste

Hvis kurset er udsolgt, er det muligt at komme på venteliste. Skriv til info@ollerup.dk

Aktiviteter

På julehøjskole skal vi hygge os. Du kan forvente højskolesang, julegudstjeneste, inspirerende foredrag, åben pejs, fællesskab og hygge. Dertil laver vi en række fysiske, omend rolige, aktiviteter, med gåture, udstrækning, sauna, svømmehal og lignende – men fremfor alt får du mulighed for at lade roen sænke sig. Fælles for alle aktiviteterne er, at alle kan være med, og at det skal være en god oplevelse.

Der vil desuden være mulighed for at deltage i foredrag og refleksioner om nogle af de store og små livsnære spørgsmål, man ikke så tit får tænkt over – og meget sjældent talt om.

Praktiske oplysninger

Gymnastikhøjskolen i Ollerup råder over både arena, gymnastiksal, et stort springcenter, drama- og dansesale, idrætshal, beachvolleybaner, udendørs boldbaner, såvel som udendørs svømmebassin, hyggelige opholdsrum og nogle enorme, grønne arealer. Vores højskole har over det sidste århundrede udviklet sig med fællesskab, gymnastik, unge mennesker og deres interesser i centrum. Det betyder, at vi kan huse alle slags aktiviteter, både de fysisk krævende og de mere rolige, og at vi er gode til at møde vores kursister på deres niveau. 

Samtidig er dele af vores faciliteter fra 1920, og har altså en helt særlig stemning, som kun tid kan skabe. Herunder er især vores hundredårige hovedbygning særligt stemningsfuld, og med den åbne pejs i vores Gamle Stuer, som er vores grundlæggers oprindelige hjem og som stadig står noget nær uforstyrret, kan man få en ægte Peters Jul-oplevelse.

Til Orientering

Jul på Højskolen er et voksenkursus. Det betyder, at vi tilrettelægger indholdet, så voksne får størst glæde af ugen, og selvom børn er velkomne, kan de altså ikke forvente samme oplevelse som på vores Familiehøjskoler.

Skulle du have nogen spørgsmål om ophold, indkvartering eller indhold, eller har du andet på hjerte, er du velkommen til at ringe eller skrive til Tina Pedersen på tlf. 63 24 6405 eller tp@ollerup.dk.

Jul på Højskolen - 20.-26. dec. 2026

Tilmeld


Jul på Højskolen - 20.-26. dec. 2026 (Ældre Sagen & Elevforeningsrabat)

Tilmeld

Tilmeld årsmøde 2026

Tilmeld årsmøde 2025