Signe Schaarup

”Jeg tror, jeg er ret god til at nørde. Der er så meget at lære, som man ikke ved endnu, så der er jo altid noget at fordybe sig i”

Når man kan danse som ung, og man begynder at gå i byen – så er man på dansegulvet i stedet for at lave ballade. Det var i hvert fald ræsonnementet, der fik Signes far til at melde hende til pardans. De første kolbøtter blev lavet i hallen på Vejstrup Efterskole, fordi Signe selv kommer derfra, men hun gik selv på Bernstorffsminde, og det var der, gymnastikken rigtig satte sig fast. Bevægelsesglæden var kommet fra dansen, men da hun så Eliteholdet vidste hun med det samme, at det hold skulle hun gå på. Derfor meldte hun sig ind på Ollerup. I mellemtiden har Signe været afsted med Verdensholdet 2 gange – den ene som træner –  taget en danseuddannelse, læst Idræt og Sundhed på SDU, og fik i øvrigt sin første instruktørrolle i SG fordi ”det forpligter at være dygtig”.

”Man giver meget af sig selv, men bliver alligevel også fyldt op af både elever og kolleger. Jeg synes egentlig, jeg er et familiemenneske, men efter en juleferie glæder jeg mig virkelig også til at komme tilbage på arbejde. Det er selvfølgelig også fordi jeg nyder mit job, men jeg har også gode kolleger og udfordringer.

Signe er god til virkelig at nørde. Hun er altid på opdagelse, og den legende, undersøgende tilgang til både elever og til gymnastikken giver de nye perspektiver, der gør Signes undervisning spændende. I kombination med hendes tekniske og færdighedsmæssige viden fra både gymnastik og dans, har hun de faglige forudsætninger 100% i orden. Hvis hun til gengæld selv skal nævne en vigtig kompetence, fortæller hun, at hun er naturligt nysgerrig – både menneskeligt og i forhold til gymnastikken, og at hun er så privilegeret, at hun kan undervise sammen med sine kolleger. Det kommer der nemlig nærvær og god energi ud af.

Som højskolelærer er det vigtigt for Signe at kunne skabe tryghed i undervisningen. Det er vigtigt for hende at føle tryghed og frihed til at være sig selv, og præcis derfor gør hun alt, hvad hun kan for at give eleverne mod til at være sig selv. Det indebærer også, at man tør være et helt menneske, og at man ikke lægger for meget låg på sig selv, når man har en grå dag eller bliver rørt. Det er nemlig både sundt og befriende at være ærlig omkring alle de farver, ens følelser kan have.

”Det er vigtigt at vide og at vise, at det at være menneske ikke kun er at være glad og positiv hele tiden. Jeg får tårer i øjnene hvert semester, når der sker noget rørende, og det gider jeg ikke prøve at skjule. Hvert eneste semester starter med, at man skal forestille at være glad altid – men det holder ikke.”