Jonathan Linde

”Der var noget nærmest filosofisk over, at være stærk for at være nyttig – at bryde forventningsrammerne og opfatte verden lidt mere som en legeplads end bare sten og arkitektur.”

Der er meget at fortælle om Jonathan. Han voksede op i Zambia, er rugbyspiller, er en dygtig blyanttegner, og så mødte han parkour, da han studerede Idræt på SDU. Med en frisk baggrund som befalingsmand i militæret, kom Jonathan ikke fra en gymnastikbaggrund, men påtog sig parkour som et specialeprojekt med en studiekammerat. Efter nogen tid i springcenteret på SDU udviklede projektet sig gradvist til en passion, og efter at have undervist, afholdt shows og udvidet sine kompetencer er Jonathan idag ekspert i kreativ bevægelse, parkourteknik og måske især i at lære hvordan, man slipper den lille frygt. Den, der gør, at man ikke tør.

”Nogen får svedige håndflader og sommerfugle i maven over noget, som andre slet ikke tænker over. Den frygt skal håndteres, fordi den ikke hjælper nogen vegne – og når man har lært at håndtere frygt, kan man bruge det i resten af sit liv også.”

Og netop at koble bevægelseskulturer, filosofien bag og at lære, hvordan man slipper frygten, er Jonathan dygtig til. Han beskriver sin drivkraft, både i militæret og i hans undervisning, som at kunne bidrage til eleven og være en positiv indvirkning, og lige netop her, er det idrætslige idéelt. Et sted, hvor man kan få selvindsigt og fællesskab, og hvor det er OK at fejle og få knubs – så længe, man rejser sig igen. Så længe den lille frygt ikke får lov at sætte sig.

Når du træder ind i parkourhallen med Jonathan, opdager du hurtigt, at han har trænet parkour på den målrettede måde, man bliver dygtig af. Samtidig oplever du også, at der ligger tanker bag: Det handler nemlig ikke kun om at hoppe over gelændere og parkbænke. Det handler faktisk heller ikke kun om at være fysisk dygtig, alsidig og hurtig, men også om at kunne bruge det. At kunne tage sin kreativitet og dristighed med fra parkourhallen og ud i virkeligheden betyder nemlig også, at man må lære at falde uden at tage skade – også i overført betydning. Det handler om frihed, dristighed og modstandskraft.

”Parkour handler om at lære sig selv at kende, og at få succesen, man fortjener, når man tager en risiko. Samtidig er det også en virkelig god leg, hvor man bruger både kroppen og hovedet på højtryk.”