Erik Jakobsen

”Hvis alle de diagnoser var opfundet dengang jeg var ung, havde jeg nok fået flere af dem. I hvert fald noget ADHD og det løse.”

Erik kommer fra Vestjylland. På Esbjerg gymnasium bestemte mor, at han skulle være musiksproglig, og der mødte han en af de lærere, der kan ændre ens liv. Da det tilfældigvis var musiklæreren, begyndte Erik at synge ret meget i kor. Da Erik selv blev færdig på Ollerup i 1979, stoppede han hurtigt med gymnastik igen, men musikken, og især koret, holdt stadig ved. Da han på Københavns Universitet studerede musik som hovedfag og idræt som bifag, endte det med, at han selv blev dirigent, og det har han været lige siden. Fra 1991-2005 underviste Erik i svømning, træningslære og løb, i datidens ”Verden og Mig”, musik, koret og sangtimer – og opstarten af INTAC. Nu er han tilbage igen – denne gang som andenpianist og underviser i Basic Psychology.

”Det har været spændende at være væk, men det er virkelig godt at være tilbage. Det føles lidt ligesom at vende tilbage til mors frikadeller, og det er mega fedt – også selvom jeg er den ældste.”

At være den ældste gør ham dog ikke spor. Tværtimod holder kontakten med eleverne ham mentalt spændstig, og han nyder at se verden igennem elevernes øjne. I tidens løb har Erik også flere gange fået ros for at være nærværende og god til at både lytte og fortælle. Han bliver selv let begejstret, og især når han fortæller om litteratur, musik, psykologi eller filosofi, får Erik lys i øjnene – og så er det svært ikke selv at blive smittet af hans entusiasme.

Det er også netop det, Erik opfatter som en undervisers vigtigste opgave. At få elever til ”at undres og betages, når livet kommer nær”, som Halfdan Rasmussen skrev i sine tidlige dage. Det betyder også, at man skal forsøge at sammensætte sit egen verdensbillede og være kritisk, når nogen forsøger at levere færdige, lette svar på svære spørgsmål. Det er nemlig meningen, at det hele skal være lidt forvirrende. Man er, siger Erik, bedst tjent på den lange bane ved at være lidt ydmyg, i stedet for at stole på, at man allerede har alle svarene. Hvis man til gengæld sørger for at holde sin krop og sit hoved fleksibelt og i fornuftig form, så kan man godt ende med at finde de svar, der rent faktisk er både rigtige og vigtige.

”Jeg kunne ikke slås i folkeskolen, og jeg kunne ikke finde ud af det med piger, men jeg kunne finde ud af at vide noget, så det hjalp en del. Den vane holder stadig, tror jeg. Jeg holder i hvert fald 4 aviser og læser flittigt bøger.”