Line Møller Petersen

”Det, jeg er mest optaget af med eleverne, er at aflære dem at være den bedste version af dem selv og i stedet give dem plads til at være den sande version. Når vi agerer i overensstemmelse med, hvad der er sandt i os, kan vi forbinde os til hinanden. Ingen kan føle sig forbundet til en pæn facade.”

Til spørgsmålet om, hvor Line er fra, svarer hun, at hun ikke ved, hvordan man skal definere ”fra”. Hun er oprindeligt fra Viborg, men har boet hele sit voksenliv i København og beskriver sig selv som et godt blandingsprodukt fra begge steder. Line har generelt svært ved at tænke i ”kasser”, og det er ifølge hende selv en fordel, når hun underviser i diverse højskolefag, hvor spørgsmålet ofte er vigtigere end svaret, og hvor svaret sjældent kan siges at være rigtigt eller forkert.

Det fortrolige rum, og muligheden for at få noget til at bevæge sig, er det, Line er af drevet som højskolelærer. Tidligere arbejdede Line som gymnasielærer med fagene dansk og filosofi i ryggen, men højskole kan modsat gymnasieskolen undersøge verden på en langt mere erfaringsbaseret måde, og det kan være med til at sætte læringen fri. Line håber, at eleverne vil opleve den frihed som et privilegie.

Den frihed, som højskolelivet tilbyder, er både skræmmende og sjov. Heldigvis er mine kollegaer på hver deres måder eminent gode til at skabe lige akkurat de rette rammer for, at der under det skræmmende og sjove generelt er en følelse af tryghed.

Med litteraturen og filosofien har Line dyrket og udviklet sin grundlæggende kærlighed til at fortolke og gå på opdagelse i det alt tings sammensathed. Det er også denne opdagelsestrang, som holder gnisten i live, når skolen hvert semester siger velkommen til et helt nyt elevhold.

”Litteraturen kan tilvejebringe os det troldspejl, som, når vi kigger i det, reflekterer noget uskønt tilbage. Og i dette uskønne findes også det allerstørste erkendelsesrum, fordi uskønheden ofte er det, vi har vendt os væk fra. Hvis vi ikke kan læse bøger hele tiden, så kan vi læse hinanden som bøger og være hinandens troldspejle. Den slags læsning stimulerer også vores erkendelser om os selv og omverdenen. Jeg elsker troldspejle”