Cirkeline Dahl Bondesen er koreograf og danser med base i København. Musik og bevægelse har altid været en naturlig del af hendes liv.
Hun begyndte sin tidlige karriere på Det Kongelige Teater, i 2019 var hun med til at grundlægge Det Fynske Dansekompagni – et kollektiv af dansere og koreografer,hvor hun bl.a. har skabt ELEMENT (2020), INTUITION (2021) og det stedsspecifikke RÅ KROP (2022).
I dag arbejder Cirkeline i krydsfeltet mellem undergrund, scenekunst og community arbejde – med popping og house som sine primære stilarter, og en nysgerrighed der hele tiden driver hende videre som danser, koreograf, underviser og spirende DJ.