Vandringer på Sydfyn

“Jeg har gået mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Når man således bliver ved med at gå, så går det nok” – Søren Kierkegaard

Om kurset

Hvorfor går du, og hvor går du hen? Lad ben, samtaler og tanker vandre, imens vi i flok bevæger både krop og ånd i smuk natur, når vi vandrer på Øhavsstien nær vores sydfynske perle. Hver dag starter og slutter vi i fællesskab på Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor højskolelivet får lov at sive ind i os, imens dagen foregår med 10-15 km vandring – primært på Øhavsstien. Nogle gange kan vi gå direkte fra højskolen, andre gange skal vi køre lidt med bus først – men hver dag skal vi vandre.

Undervejs fortæller vi historier, taler sammen og reflekterer over både kultur, natur og selvfølgelig både de store og de små spørgsmål, vi alle bærer rundt på. 

Det bliver en rigtig højskoleuge med en skøn blanding af foredrag, sang, fortælling, samvær, vandring og meget mere.

Du kan læse mere om Øhavsstien på VisitFyns hjemmeside.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Vandringer på Sydfyn

Dato:

Uge 37 søndag, d. 07. september – lørdag, d. 13. september 2025

Pris: kr. 4.495,00

Ved tilmeldingen betales det fulde beløb.

I tilfælde af spørgsmål kontakt venligst Tina Pedersen, tlf. 63 24 64 05 eller tp@ollerup.dk.

Kom på besøg - Book en rundvisning