Sydfyn på cykel
Hvem elsker ikke sommer og solskin? Hvis du samtidig synes, at social hygge, seværdigheder og daglige cykeludflugter lyder som en god idé, er du kommet til det helt rette sted!
Om kurset
Et højskolekursus med natur, kultur og cykeltur
Brug en skøn sommeruge på at opleve smuk natur, bevægelse, kultur og få god tid til eftertanke og samvær. Mød inspirerende mennesker, bliv klogere, hør spændende historier og oplev fynske finurligheder fra cykelsadlen, når vi kører afsted mod store og små sydfynske seværdigheder.
Kurset indeholder bl.a.:
- Daglige cykelture til kulturskatte og naturperler
- Inspirerende foredrag
- Debat og dialog
- Sang og fortælling
- Svømmeture i pool eller hav
Vores base igennem ugen er den smukke gamle gymnastikhøjskole, hvor vi altid starter og slutter dagen sammen – om morgenen med morgensamling og om aftenen i højskolens ”gamle stuer” med kaffe og højskolehygge.
Du skal selv medbringe cykel. Hvor blød sadlen skal være, om den har rugbrødsmotor eller der er behov for elektrisk hjælpemotor, bestemmer du. De daglige cykelture vil variere i længde (op til 50 km tur/retur) og køres i roligt tempo med stop undervejs, så vi kan nyde naturen og de kulturelle eller historiske steder, vi skal besøge.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Sydfyn på cykel
Dato:
Uge 36 søndag, d. 31. august – lørdag, d. 06. september 2025
Pris: kr. 4.495,00 pr. person
Skulle du være i tvivl om noget, have spørgsmål til tilmelding, booking, forplejning eller andet, er du naturligvis velkommen til at kontakte Tina Pedersen, tlf. 63 24 64 05 eller tp@ollerup.dk.
Sydfyn på cykel - uge 36, 2025