Årsmøde 2026

________________________

Årsmødet er den demokratiske instans, som årligt bidrager til skolens udvikling og fastholder relationerne til baglandet. Samtidig sikrer det medlemmerne af skolekredsen, indsigt og indflydelse.

Fredag, den 2. oktober 2026, Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Link til tilmelding til spisning og skema for aftenen offentliggøres snarest

18:00 Spisning: Aftenspisning med eleverne
*OBS – Sidste tilmelding til aftensmad tirsdag d. 29/9 kl. 08:00
19:00Foredragssalen: Generalforsamling
20:30 Konferencelokalet: Aftenhygge med let servering


Dagsorden for generalforsamlingen, i henhold til vedtægterne:

1.      Valg af dirigent

2.      Bestyrelsens og forstanderens beretning

3.      Orientering om den reviderede årsrapport 

4.      Fremlæggelse af budget

5.      Forslag fra bestyrelsen

6.      Indkomne forslag * 

7.      Valg af bestyrelse * 

  • Opstillinger følger hurtigst muligt efter sidste tilmelding for opstilling, som er d. 18. september. Læs mere om opstilling nederst på denne side.

8.      Valg af suppleanter *

9.      Eventuelt

*skal være bestyrelsen eller skolen i hænde senest 14 dage før årsmødet og kan efterfølgende ses på skolens hjemmeside

Supplerende materiale til årsmødet, herunder årsrapporten, vedtægter, eventuelle indkomne forslag samt eventuelle øvrige opstillede kandidater til bestyrelsen, kan ses på skolens hjemmeside ollerup.dk/om-ollerup/officielle-dokumenter/ eller rekvireres ved henvendelse til skolen. Disse informationer vil ligeledes være tilgængelige d. 18/9, eller kort herefter.

Alle medlemmer af Skolekredsen har stemmeret

Vi glæder os til at se jer til Årsmøde 2026

Vil du være med til at sætte kursen for højskolen?

Fredag den 2. oktober 2026 er der Årsmøde og Generalforsamling på Gymnastikhøjskolen i Ollerup med valg til bestyrelsen. Som bestyrelsesmedlem får du en unik mulighed for at gøre en mærkbar forskel for den retning, skolen skal bevæge sig i. Du bliver en del af et fællesskab, hvori vi sammen drøfter højskolens visioner, værdier og sikrer en bæredygtig økonomi og en stærk organisation.

Som en del af skolens bestyrelse får du både mulighed for dels at bidrage med din viden om ledelse, pædagogik, strategi, økonomi eller civilsamfund samtidig med, at du understøtter det folkelige og kulturelle dannelsesarbejde, som højskolen repræsenterer.

Vi har brug for mange forskellige perspektiver: Det vigtige er, at du vil arbejde for højskolens værdier og har lyst til at engagere dig i skolens virke.

Vil du høre mere om, hvad arbejdet indebærer, kan du kontakte medarbejderrepræsentant Line Møller Petersen (lmp@ollerup.dk), Forstander, Niels Henrik Nielsen (nhn@ollerup.dk) eller bestyrelsesformand Troels Møller (troels@cubion.dk).

OBS: For at stille op til bestyrelsen, skal du være medlem af skolekredsen, hvori du skal være indmeldt senest 2. september 2026. Du bliver medlem ved at sende mail med navn til Vibeke Henriksen på vh@ollerup.dk. Du kan dernæst opstille til bestyrelsen senest 18. september 2026 ved at sende navn og motivation til info@ollerup.dk eller til bestyrelsesformand Troels Møller til troels@cubion.dk.

Tilmeld årsmøde 2026

Tilmeld årsmøde 2025