Cookie- og privatlivspolitik  |  Forretningsbetingelser

Poul Krebs koncert

Poul Krebs koncert
Demokratifestival – 5. juni 2023

Kom til Demokratifestival i Ollerup og oplev Poul Krebs i bedste selskab med Palle Hjorth, Troels Skjærbæk og Rasmus Valldorf feat. Kajsa Vala

På en udsolgt vinter- og forårsturné med fyldte koncertsale og lange ventelister, har Poul Krebs og bandet besøgt 25 byer med sange fra 25 album og efterladt et spor af begejstring fra både publikum og anmeldere. Og med god grund – de har måske aldrig stået skarpere end nu.

Fra maj til september 2023 er der igen mulighed for at opleve sangskriveren med band i den fineste form, når Poul Krebs dukker op på udvalgte steder i sommerlandet. Poul Krebs har denne sommer valgt at prioritere nye initiativer, spillesteder og events, og vil samtidig præsentere sit publikum for en af de mest lovende guitarister og sangskrivere vi har: 

“For mig er Kajsa Vala en af de nye kvindelige profiler der fortjener allermest opmærksomhed. Vi har indspillet lidt sammen gennem det sidste år, og jeg glæder mig til at præsentere mit publikum for hende,” udtaler Poul Krebs.

Holdet bag PK er: Troels Skjærbæk (bas og kor), Palle Hjorth (keyboards og kor), Rasmus Valldorf (trommer) og netop Kajsa Vala (guitar og vokal).

Kom på besøg - Book en rundvisning