• slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide

Idræt og bevægelse

På en idrætshøjskole består hverdagen af idræt og bevægelse, så du lærer din idræt og fysik bedre at kende både teknisk og praktisk.

Ollerup er meget mere end gymnastik.
Vi har linjefag indenfor Fitness & Sundhed, Dans og Parkour samt UpGrade – et politiforberedende kursus. Dertil kommer flere idræts- og fokusfag. Vi tilbyder altså en bred palet af muligheder i form af fag og aktiviteter, der kendetegner en idrætshøjskole. Vi har noget for enhver smag og fysik.

Det er ikke obligatorisk at lave gymnastik på Ollerup. På højskolen indgår du i et fællesskab gennem mange forskellige aktiviteter.

Ta’ på højskole

Et højskoleophold giver dig ikke alene de fedeste oplevelser men også et stærkt netværk efterfølgende. Derudover lærer du dig selv bedre at kende og får en fællesskabsfølelse uden sammenligning. Du er med til at skabe en hverdag på højskolen, hvor det er enormt berigende at bruge de mennesker, der er omkring dig og være noget for andre.

Selvom du er på højskole, har du samtidig frihed til at gøre, hvad du vil. Vi har tiltro til det enkelte individ og forventer, at du tager ansvar for dine meninger og holdninger og fører dem ud i livet.

Linjefag

Spring

Springlinjen på Ollerup fokusere på  dig og dine udviklingspotentialer, så du får mest muligt ud af opholdet. Vælg mellem PowerTumbling, TeamGym og Tumbling X.

Læs mere

Rytme

På Ollerups rytmelinje bliver du en del af et store og små grupper. Dine undervisere vil  hjælpe dig til at se bevægelse i nye perspektiver.

Læs mere

Dans

Som elev på Danselinjen er den fornemmeste opgave at eleverne forstærker deres bevidsthed og tager ejerskabet over egen krop gennem dans.

Læs mere

Parkour

Formålet med Parkour linjen er at dyrke glæden ved fri bevægelse.
Vi bestræber fuld bevægelsesfrihed gennem Parkour & Freerunning.

Læs mere

Fitness

På Fitness & Sundheds linjen arbejdes med anatomi, fysiologi og undervisningsteori. Du har mulighed for at blive certificeret Fitnessinstruktør og/eller Personlig Træner.

Læs mere

Upgrade

Upgradelinjen er til dig, som vil have et godt afsæt til politiets optagelsesprøve. Vi giver eleverne de bedste forudsætninger for at og blive politibetjent eller politikadet.

Læs mere

Hubster

En Hubster er eleven, som ønsker at forbedre sine evner indenfor projektmageri og entreprenørskab. Faget fokusere på projektledelse, iværksætteri, kommunikation og pædagogik.

Læs mere

Video

Sociale medier


Ollerup højskole

Et ophold på idrætshøjskolen Ollerup gør dig afklaret på fremtiden, udvikler dig personligt og giver dig venskaber for livet – fra hele verden.

Nøglen til at forstå Ollerup er forholdet mellem det hjemlige og det fremmede, fortiden og nutiden, det ensrettede og det afvigende, individ og fællesskab.

Højskole er noget, man giver til hinanden.

Fællesspisning, fællessang, fælles oplevelse

På Ollerup er vi fælles om tingene. Det er vi, fordi vi vil give dig en unik fællesskabsfølelse og skabe et særligt sammenhold, hvor du bliver en del af et forpligtende fællesskab. Men det kommer ikke af sig selv. Du skal ville prioritere højskolen og tage del i hverdagen. Du skal være bevidst om, hvad du kan bidrage med til fællesskabet og hvordan dine højskolekammerater kan tage imod det, du kommer med.

Det eneste valg du skal træffe, inden du starter på Ollerup, er dit linjefag. Fælles for vores linjefag er, at de alle har fokus på intens træning og udvikling. Linjefagene giver fællesskab på forskellige måder, i flere størrelser, og du får stadigvæk del i det store fællesskab på idrætshøjskolen.

Verdens første gymnastikhøjskole

Ollerup har mere end 90 års erfaring med højskolelivet, gymnastik og udvikling af elever.
Vores kernekompetencer er bevægelse, frivillighed, internationale relationer og pædagogisk udvikling. Det faglige fokus er centreret om gymnastik og idræt, og vores ambition er at skabe idrætsudøvere såvel som kompetente medborgere.

Ollerup er ligeså meget en idrætshøjskole som en gymnastikhøjskole.

Internationalt miljø

På Ollerup får du venskaber overalt fra hele verden. Vores internationale elever er med til at skabe et særligt internationalt miljø, som er helt unikt og ekstra givende.

Vi samarbejder med organisationer fra hele verden og mulighederne for flere lande udvikles konstant.


Det internationale fokus på skolen fylder mere, end man tror. Vi er bekendte med det enorme netværk, der skabes og de muligheder, der opstår efterfølgende ved at have internationale elever.

Ikke nok med, at du får et netværk på tværs af landegrænser, så bliver du også udfordret sprogligt og får et bredere perspektiv og kendskab til verden.