Skolebesøg på Ollerup

Kom til Sydfyn og besøg Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Vi tilbyder særlige studiedage for folkeskole-, efterskole- og gymnasieelever.

Vi laver meget mere end gymnastik, og I kan helt sikkert få både udfordringer og fede oplevelser i vores fantastiske faciliteter.

Hvis I har en formiddag/eftermiddag, en hel dag eller et døgn, kan vi sammen udarbejde et program, som giver jer de bedste oplevelser og indblik i højskolelivet. Dertil kan I afvikle undervisning af både fysisk og teoretisk karakter.

Vi sørger for mad og undervisning. Sidstnævnte kan variere lige fra gymnastik, parkour, spring, svømning, boldspil, foredrag, sang, styrketræning, fortælletime, kampsport osv. Kom gerne selv med ønsker.

Overnatning er feltmæssig, hvorfor I skal huske at medbringe sovepose, liggeunderlag m.m. Prisen afhænger af antal måltider, aktiviteter, og hvor længe I er på skolen.

NB! Der er tryk på højskolen i foråret, så der er bedst mulighed for at besøge os i et efterårssemester.

Er ovenstående noget for jer så skriv til
pr(at)ollerup.dk

VIDEO

BILLEDER