Aktive Seniorer

24. - 29. juni 2019

 

Et højskolekursus for krop og sjæl

Gymnastikhøjskolen i Ollerup byder velkommen til et kursus, hvor vi bevæger os både fysisk og mentalt og nyder livet i samvær med andre.

Folder om kursus

Aktive Seniorer 2019

Tilmelding

Tilmelding HER

 

Aktiviteter

  • Gymnastik
  • Valgfrie idrætsaktiviteter: 
    Vandreture, svømning, hockey, badminton og bueskydning
  • Debat og dialog om livets store spørgsmål
  • Inspirerende fordrag og fortællinger
  • Fællessang i De Gamle Stuer
  • Aftenhygge med ord og toner
  • Heldagsudflugt


Dagens gang: 

Morgen
Vi starter dagen med svømning for de morgenfriske. Herefter vil der være dejlig morgenmad med alt, hvad hjertet kan begære.

Formiddag
Programmet starter med fælles morgensamling, hvor vi synger sammen og får et par ord med på vejen, inden vi går i gang med formiddagens aktiviteter.

Eftermiddag
Efter middagsmaden er der en god lang pause med mulighed for en gåtur, et hvil på langs eller småspil i parken. Vi varmer op til eftermiddagens aktiviteter med en kop kaffe, og herefter fortsætter programmet både udendørs og indendørs.

Aften
Om aftenen er der underholdning, ord og toner, og hver dag sluttes af med kaffe, hygge og fællessang i højskolens ”Gamle Stuer”. Vi runder den sidste aften af med festlig afslutningsmiddag med underholdning, musik og sang.

 

Pris: kr. 2.995 pr. person.

Prisen inkluderer kost, logi, undervisning, foredrag, sengetøj og håndklæder. Indkvartering sker fortrinsvis på dobbeltværelser. Ikke alle værelser er med eget bad og toilet.

Praktiske oplysninger

Endeligt dagsprogram og deltagerliste udsendes ca. to uger før kursusstart.

Gymnastikhøjskolen råder over masser af faciliteter, bl.a. inden- og udendørs svømmebassiner, parkourhal, gymnastikog springcenter, park, bålpladser, dansesal, idrætshaller og hyggerum.

I tilfælde af spørgsmål kontakt venligst:
Tina Pedersen på tlf. 63 24 64 05 eller mail tp(at)ollerup.dk