Mathias Skole

I gymnastikken starter man på venstre, og i dansen på højre – så Mathias bruger dem begge for ikke at skulle hinke gennem livet.

Det er kærligt ment. Mathias synes nemlig, begge verdener har noget vigtigt at lære os: den bevægende krop er en dør ind til verdenen.

I sin undervisning i rytmisk gymnastik og dans arbejder han udforskende og legende med nysgerrigheden rettet mod kroppens komplekse anatomi og mekanik. Og han tror på, at en bevidst udvikling af vores kropslige sensitivitet udvider vores evne til at danne relationer til os selv og vores omverden. Han kan tvivle på meget, men ikke på sin kærlighed til bevægelse og glæden ved at dele den.

Mathias mangler stadig at møde jævnaldrende, der spiser kommenost og appelsinmarmelade.

 

Mathias Skole

  • Uddannet danser ved The Royal Conservatorie of Antwerp
  • Gymnast på DGI’s 10. Verdenshold 2014-15
  • Gymnast på Eliteholdet, og danser på Ollerup DanseKompagni
  • Underviser på det nye danske online dansestudie JumpOff Studio
  • Instruktør på Holstebro Rephold