Katrine Myrup

Indsigt og udsigt

Katrine er oprindeligt fra Himmerland, men har boet, uddannet sig og lavet gymnastik i seks forskellige landsdele de sidste 10 år. Nu har den sydfynske idyl dog vundet over rodløsheden.

Katrine har altid lavet gymnastik og elsker alt det, gymnastikken rummer: Fællesskab, dygtiggørelse, leg, gentagelsens værdi og nytænkningens kunst. Hun har en kandidatuddannelse i idræt, og har arbejdet som projektmedarbejder og konsulent hos DGI.

Dén faglighed og erfaring bringes i spil, når Katrine bl.a. underviser i fagene FIL og HUBSTER, og det er med til at skabe ”virkelighed” og perspektivering i undervisningen. Og helst med en kop kaff’ i hånden.

Katrine underviser også i rytmisk gymnastik, og hun er meget optaget af, hvordan man motiverer til bevægelse, samt hvordan vi skal forstå gymnastikkens udvikling: ”Min undervisning er ofte præget af nysgerrighed og nørderi omkring kroppens bevægelsesmuligheder, det hele menneske og samfundets betydning for måden, vi bevæger og udvikler os på”.

Kontakt Katrine: kmy(at)ollerup.dk

 

Katrine Myrup:

  • Cant. Scient i Idræt v. Aarhus Universitet, Bachelor Aalborg Universitet.
  • Næstformand i Thurø Gymnastik og repræsentant i projektet ”GymSydfyn”.
  • Tidligere forenings- og idrætskonsulent ved DGI
  • Gymnast på DGI’s 9. Verdenshold
  • Tidligere gymnast på Ollerup Elitehold
  • Stepz 1-årige Danseuddannelse, KBH
  • Kaffe- og chokoladeafhængig