Daniel Abildskov

Daniel er opvokset i Vejstrup, hvor hans barndom stod på boldspil, ridning, gymnastik og svømning. Et alsidigt sportsprogram, som har givet Daniel en bred viden om sportens verden og dens facetter.

Med alderen indsnævrede Daniel sine interesser og begyndte som gymnastiktræner på Sydfyn. Her stiftede han bekendtskab med teamgym gymnastikken, som han stadig beskæftiger sig med.

Daniel befinder sig for det meste i springcenteret på Ollerup, hvor han har fokus på elevernes kompetencer og forskelligheder inden for springgymnastikken. Det kommer til udtryk ved, at eleverne inkluderes og tages med i dialog omkring de små detaljer i de enkelte spring.

Daniel går meget op i de fysiologiske, tekniske og mentale aspekter i springgymnastikken, hvilket i praksis kommer til udtryk gennem teoretiske oplæg, dialoger med eleverne og i mentaltræningen, hvor der hjælpes med ”life skills”, mindfulness og genopladningsteknikker.

Ved siden af sit arbejde på Ollerup bruger Daniel sin tid på sit studie samt sit foreningsarbejde hos Teamgym Odense og Teamgym Bellinge. Daniel er desuden vild med kaffe, bordtennis, styrketræning, Manchester United, CounterStrike og gode snakke.

Kontakt: daniel(at)ollerup.dk

 

Daniel Abildskov

  • Kandidatstuderende i Idræt og sundhed, SDU
  • Bachelor i Idræt & Sundhed med sidefag i psykologi, Syddansk Universitet
  • Teamgym træner hos Teamgym Bellinge og Teamgym Odense
  • Tilknyttet Gymnastikhøjskolen i Ollerup siden 2016
  • Timelærer hos diverse efterskoler