Frivillighed og fællesskab

Som elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup bliver man ikke bare en del af et fællesskab – man lærer også at tage ansvar for det.

Uanset samtid og tendenser vil vi altid have brug for fællesskabets kerne til at løfte, oplyse og danne et samfund. Det frivillige engagement har værdi i sig selv – både for den frivillige selv og for andre – og bidrager dermed til udviklingen af den enkelte og fællesskabet. Vi ønsker derfor at fodre det frivillige arbejde og de forpligtende fællesskaber, som er en af kerneværdierne i det danske foreningsliv.

Kort sagt: Vi vil være med til at løfte foreningernes virke!

Derfor har vi de seneste år arbejdet med at udvikle et koncept, vi har valgt at kalde Styrket Foreningssamarbejde. Det kan du læse mere om lige her.