image1.pngLuna er 19 år og fra København. Hun har svømmet meget, men hun har ikke beskæftiget sig med gymnastikverdenen før. Alligevel har hun valgt at starte på danselinjen i efteråret 2018.
 

Hvad lavede du før du startede?

Jeg har haft sabbatår og tjent en masse penge. Jeg har selv skulle betale for at være her. Og så er det et år siden, jeg blev student på HTX.

 

Hvorfor valgte du Ollerup?

Det er sjovt, for jeg er slet ikke gymnast, og jeg er ikke dansepige. Jeg er svømmer og har svømmet meget. Så alt hvad der hedder spring og dans og rytme og så videre, det er ikke noget, jeg kender til. Jeg har godt vidst om det, men det er ikke noget, jeg har lavet før. Og jeg tror, det var det, der drog mig lidt, fordi det var noget nyt og spændende. Men jeg har altid synes, det var sjovt at danse.

 

Hvilke overvejelser gjorde du, inden du startede?

Det var jo helt klart det med, om jeg kunne klare det, netop fordi det er dygtige folk, der kommer her, og de ved deres ting og de er gode til det. Så om jeg ville passe ind, om jeg ville kunne være en del af det, selvom jeg ikke rigtig vidste så meget om det.

 

Var der noget, du frygtede, inden du skulle starte?

Ikke socialt. Jeg synes egentlig altid, jeg har været okay god til at finde de folk, jeg synes har været gode at tage fat i. Selvfølgelig kan man altid blive bedre til det, at være udadvendt og kunne rumme alle. Men det har mest været det med, om jeg ville passe ind, fordi jeg netop ikke er gymnastikorienteret.

 

Hvorfor valgte du danselinjen?

Jeg synes dans er så sjovt. Og det er fedt, fordi man bevæger sig, og det føler jeg også er en del af læringen, at man bare bliver ligeglad, og bare gør det. Så ved man ligesom, hvem man er, når man kaster sig ud i det. Jeg vidste godt, at Søren var meget med jazz og ballet, hvilket slet ikke er mig. Men der var et eller andet der drog mig. Så jeg tror jeg valgte dans, fordi det er fedt, men alligevel også udfordrende.

 

Hvordan er det med niveauforskelle i undervisningen?

Der er rigtig mange, der har danset i lang tid. Og så er der mig, der ikke har prøvet at gå til noget som helst før. Så det er tydeligt, at der er stor niveauforskel, og det er svært ikke at være farvet af, at nu kan man ikke det her eller det her igen. Men det er igen en læring, at kunne hive sig selv op og tænke, at jeg har ikke danset så meget, så det er klart, at jeg ikke kan være med til det her. Men alligevel prøver man. Så jo, der er niveauforskel, men jeg synes alligevel, vi alle er gode til at rumme hinanden. Så det er fedt, det er en læring. Selv om det selvfølgelig også er hårdt, og der er ingen tvivl om, at jeg allerede nu har haft frustrationer og grædeture. Men det er en del af det.

 

Hvordan er starten gået ind til videre?

Jeg tror igen, det sociale var det, jeg tænkte først over. At møde nye mennesker og stå helt på egne ben. For eksempel når man starter i gymnasiet, der kan man se, hvem man skal gå i klasse med. Det var der intet af her, så det var bare at blive kastet ud i noget. Men det var også en af grundende til, at jeg valgte det. Danne nye bånd og få nogle andre relationer og pludselig være herrer over, hvordan det her forløb kommer til at gå. Fordi det er mig, der skal kaste mig ud i at snakke med menneskerne, og det er mig, der skal kaste mig ud i at danse og gøre mit bedste. Så i forhold til forventningerne tror jeg, det er gået meget godt. Det er, som det skal være.  

 

Hvad håber du på at få ud af opholdet?

Én ting er at blive god til at danse. Men det er klart, det er ikke bare nemt at blive god til at danse. Men det er egentlig mest det med at få nogle fede oplevelser og være sammen med mennesker. Have et halvt år, hvor man bare skal tænke på at have det fedt, hygge sig og have det sjovt. At danne nye bånd, få nogle flere relationer. Det er helt klart det, der har draget mig mest, udover selvfølgelig det med dans.