42957660_309182736550143_5825821484290932736_n.jpgJulie er 19 år og kommer fra Svendborg. Hun har dyrket gymnastik hele sit liv, men valgte alligevel at prøve kræfter
med Ollerups danselinje i efteråret 2018. 

 

Hvad lavede du før du startede?

Jeg har gået i gymnasiet i 3 år og blev færdig her til sommer. Sportsmæssigt har jeg altid gået til gymnastik, og så har jeg
også danset lidt og været træner i min forening.

 

Hvorfor valgte du at starte på Ollerup?

Jeg stod i en situation, hvor jeg ikke rigtig havde nogle ting
planlagt for mit sabbatår. Jeg vidste, jeg skulle have et sabbatår,
og jeg havde lidt arbejde, men det var ikke noget, jeg var bundet
af. Så det var bare et mega godt sted i mit liv til at lave noget nyt.

 

Hvilke overvejelser gjorde du, inden du startede?

Det hele gik lidt hurtigt, men én ting var, om jeg har råd til det.
Det var måske den primære faktor. Og så om det er noget, jeg
har lyst til, men det var jeg forholdsvis afklaret med, at det ville
jeg gerne. Jeg har været på efterskole, og det var et af de fedeste
år i mit liv. Så det der med at skulle bo sammen med folk og skulle have et fællesskab 24/7, det blev jeg rimelig draget af, at det ville jeg virkelig gerne. Der var også lige nogle overvejelser med, at det var ikke lige det, jeg havde planlagt, og derfor kom det lidt pludseligt for mig, at skulle sige "farvel" til venner hjemmefra og sætte dem lidt på "stand-by". For ja, hvad sker der så lige på et halvt år, hvis man ikke får set dem så meget?

 

Hvad forventede du omkring livet på højskole frem for efterskole?

Jeg forventede at man tager en del mere ansvar, og at det var en flok voksne mennesker, man kom ud til. Så der var mere pjat på den gode måde, og at man leger og har det sjovt, men ikke så meget pjat med at kunne sige det lige ud til hinanden og tage ansvar, når der skal tages ansvar.  

 

Var der noget, du frygtede, inden du skulle starte?

Ja, jeg kendte ikke nogen, så det var sådan lidt, er der nogen, jeg klinger med? Men jeg blev også ved med at sige til mig selv, hvis der er 120 personer, så må der jo være nogen, jeg godt kan finde interessante på en eller anden måde. Jeg tror ikke rigtig, der var andet. Jeg var bare spændt.

 

Hvad var dine tanker omkring dans og gymnastik, inden du startede?

Mine tanker om det er, at jeg har hele tiden dyrket gymnastik, så derfor valgte jeg danselinjen for at prøve noget nyt. Jeg var egentlig ret forberedt på, at på danselinjen ville der komme nogen, der var knalddygtige, og jeg havde nok også forestillet mig, at det var nogle internationale. Og det synes jeg lever op til min forestilling. Jeg synes, selve undervisningsniveauet er højere, end hvad jeg regnede med, så det er cool.

 

Kan det mærkes i timerne, at der er forskellige niveauer? 

Ja, man skal arbejde lidt med sig selv i det, fordi alle er på så mange forskellige niveauer, men vi skal alle samme kunne lave det samme på en eller anden måde, når vi bliver undervist. Nogle gange kan jeg godt mærke, at der er nogle, der bliver frustrerede. Og det er fint. Jeg synes også underviseren, Søren, er god til at sige, at nu gør vi det her, og så vælger man bare selv, hvor meget man kan tage med fra det. Altså, fokuserer jeg bare på en del af det eller på det hele og meget mere med udtryk.  

 

Hvordan er starten så gået generelt ind til videre? 

Det er gået godt. Jeg føler, folk er meget venlige, og der er en god balance mellem at kunne være sammen med andre, og at man ikke er låst fast. Jeg har ikke følt, at der er hierarki eller segmentering, eller hvad man skal kalde det. Altså det vil der altid være, men jeg føler også, der er åbne grænser, som man godt kan bryde, uden det vakler. Jeg ved ikke helt, hvor meget jeg havde forventet, eller hvad jeg har tænkt om starten, så tiden er bare gået hurtigt.

 

Hvad håber du på at få ud af opholdet? 

Nu hvor jeg er blevet mere bevidst om, at vi har meget fokus på at være træner, så vil jeg virkelig gerne udvikle mig til at blive en bedre træner eller koreograf. Og så håber jeg på, at jeg får nogle relationer, der holder hele livet eller mange år i hvert fald. Altså nogle dybe venskaber, for det er her, man har chancen for det, føler jeg, i forhold til på en eller anden uddannelse. Ellers at have det sjovt! Det er mit hovedmål, bare at jeg skal have det sjovt her og kunne tage det med videre og kigge tilbage på nogle vildt dejlige og sjove minder.