KØKKENLEDER MED KVALITETSSANS

På Gymnastikhøjskolen i Ollerup har vi fokus på både service og kvalitet, og vi går ikke på kompromis med maden til vores elever og medarbejdere, selv om dagligdagen kan være travl.

Vi stiller krav til vores medarbejdere, men vi kan love dig et spændende og alsidigt job blandt gode og dygtige kollegaer, hvor du får mulighed for at gøre en forskel.

 

Personprofil

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og har erfaring med jobbet. Du brænder for at lave den gode mad og kan levere høj kvalitet. Du har lyst til at blive en del af teamet på Gymnastikhøjskolen. Du er positiv og udadvendt og god til at samarbejde med dine kollegaer i køkkenet samt højskolens øvrige medarbejdere. Du skal ligeledes forvente, at elever på skolen hjælper til i køkkenet i et vist omfang og efter aftale med dig. En del af disse elever kan være engelsksprogede. Da tempoet ofte er højt, og der kan være store sæsonudsving, er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og det gode humør. Du skal være med til at skabe et godt arbejdsklima og en god stemning i køkkenet. Vi forventer ligeledes, at du har erfaring med menuplanlægning, personaleledelse, indkøb og egenkontrol, samt at du evner at styre et budget.

 

Vi tilbyder

Som leder af køkkenet på Gymnastikhøjskolen får du mulighed for selv at sætte dit præg på tingene i et køkken, der årligt producerer ca. 270.000 måltider, og som er arbejdsplads for 12 personer. Du tilbydes en selvstændig stilling som afdelingsleder på skolen, hvor du sammen med dine kollegaer forventes at skabe gode resultater. Vi har stor opmærksomhed på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, og hvor trivsel sættes i højsædet.

 

Yderligere oplysninger

Se skolens kostpolitik.

Har du spørgsmål eller behov for mere information, inden vi ser din ansøgning, er du velkommen til at kontakte forstander Uffe Strandby pr. mail: us(at)ollerup.dk.

Stillingen skal besættes senest d. 1/1 2020.

Ansøgningsfrist er d. 1/11 2020.

Samtaler afholdes fra uge 45.

 

Ansøgning

Skriftlig ansøgning med CV sendes senest 1. november til forstander Uffe Strandby: us(at)ollerup.dk

 

Download opslaget som PDF