Trine Sønderholm Larsen

”Jeg havde lige en morgensamling her imorges, og… Jeg har været her i 13 år. Det er helt sindssygt, men… Livet sker.”

Trine er født og opvokset på Møn, men har i en længere årrække boet i København, hvor hun har læst til Ergoterapeut. Hendes familie havde altid sagt, at Trine skulle være lærer, men drømmen var at blive skuespiller og, ja, alt andet end lærer – og så er ergoterapeut jo også spændende. Derfor var familien også en smule overraskede, da Trine efter et års ophold i USA kom hjem og absolut skulle være lærer alligevel. Efter 2 års lærerstudie på Frederiksberg flyttede hun og hendes mand til Ollerup hvor Trines mand havde fået arbejde, imens Trine selv var på barsel fra lærerstudiet med sin datter. Hendes mand havde læst idræt, og Trine kendte intet til Ollerup – men smeltede, som hun selv siger, alligevel ind.

”Jeg tror, der er sådan en nysgerrighed i mig. Hvis jeg låser mig fast, bliver jeg nervøs for at misse noget andet, så jeg har et stort behov for at være til stede. Der sker meget magisk, når man har et ’nu’ at forholde sig til.”

Trine har et ualmindeligt skarpt øje for relationer, og hun er ikke bleg for at indrømme, at hun er dygtig til at undervise. At undervise på en højskole, hvor pensum ikke er mejslet i sten giver nemlig tid og plads til at skifte kurs, gribe øjeblikkets mulighed og ændre agendaen, når noget vigtigt opstår. Der er nemlig ingen grund til at fortælle, hvis man ikke også er i stand til at få sit budskab igennem – det, Trine kalder formidling. At håndtere sit læringsrum frit og ulåst, så man kan få det maksimale ud af de formidlingsmuligheder, der rent faktisk er – og ikke kun dem, man havde planlagt forinden.

Det er vigtigt for Trine, at man kan være i den uforudsigelighed og nærhed, undervisningen giver, men det allervigtigste er, at eleven kommer derfra med flere spørgsmål end svar. At hjælpe eleverne med at indkredse svarene gennem spørgsmål, frem for at overdrage en færdigpakket livsopfattelse. På den måde får eleverne nemlig en mulighed for at bygge deres eget perspektiv på deres egne forudsætninger, passioner og selvvalgte livsopgaver, i stedet for lærerens. Vi er nemlig alle forskellige. Og selvom lærerne, som Trine siger, ikke altid har svarene, kan de hjælpe med at gøre eleverne robuste nok til at søge og finde både de rigtige og de forkerte svar. Løsningen skal nemlig nok komme til sidst.

”Jeg har et yndlingscitat, som du skal have med: Hvad skal vi med hinanden, for vi skal jo noget sammen? – Det er sådan… Mit livsspørgsmål, som jeg altid har med mig.  Man kan ikke gå igennem livet alene, jeg har brug for alle omkring mig.”