Cookie- og privatlivspolitik  |  Forretningsbetingelser

 Rudi Lauridsen

Rudi Lauridsen

Rudi var elev på Ollerup i foråret 1999 og arbejder til daglig på Skt. Knuds Gymnasium i Odense, hvor han underviser i historie og idræt. Det er, ifølge Rudi selv, en oplagt fagkombination i højskoleverdenen, og han skrev da også sin historiebachelor om netop Niels Bukh. Han har været medlem af Gymnastikhøjskolens bestyrelse siden 2015.

Rudi svarer uden tøven, at en højskoles opgave er at danne og uddanne. Dens rolle er at give eleven en rejse med og i sig selv – i selskab med andre. Den skal nemlig facilitere, at man drager ind i sig selv, såvel som at man giver sig selv til andre – og Rudi supplerer også dette citat med et citat fra Uffe Strandby: Når der ikke er elever på en højskole, så er det bare bygninger.”

For Rudis eget vedkommende, er bestyrelsesmøderne både en mulighed for at tage lidt tilbage til sit eget helt fantastiske højskoleophold, og for at stifte bekendtskab med højskolens allerbageste motorrum. Samtidig er bestyrelsesmøderne en oplagt mulighed for at bidrage til højskolens fremtid i selskab med gode, engagerede mennesker. Desuden mener han, at det er en styrke at han til daglig møder unge mennesker, der netop står overfor valget om højskole – og at han samtidig har enormt stor interesse i læring, motivation, arbejdsmiljø og trivsel, især i omvæltningstider.

Tilmeld besøgsdag

Tilmeld dig en af vores besøgsdage, og mærk hvordan din hverdag kan se ud på Ollerup. Og få stillet alle de spørgsmål, du gerne vil have svar på. 

Mød din måske kommende underviser, se dine faciliteter og oplev den helt særlige stemning på Ollerup.