Marie Guldager Nielsen

”Jeg bliver nødt til at have noget verden i mig, for at jeg kan være til stede og for at kunne være nærværende. Jeg tror ikke, jeg kan være her, hvis jeg ikke får lov at komme ud.”

Marie er ikke ligesom de andre. Hun er opvokset på Sydsjælland, har boet i København, og føler sig stadig som en københavner, selvom hun i dag bor i kolonihavehus i Svendborg med sin mand. Marie har læst pædagogik og uddannelsesstudier og internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet, så især læring og didaktik er hun ret nørdet omkring. Derefter tog Marie de sidste par år på Den Frie Lærerskole. Marie var 32, da hun blev uddannet, og Ollerup er hendes første lærer-job – fordi hun liiiiige skulle nå at se verden først. Og det gør hun stadig.

”Jeg anede intet om gymnastik, da jeg startede her. Jeg fik min del af frivillig-livet ved at rejse, lave workshops og arbejde frivilligt andre steder – blandt andet i Afrika.”

Marie sætter en ære i ikke at følge normer. I stedet for den klassiske drøm om villa, volvo og alt hvad dertil hører, rejser hun verden rundt og er ofte på orlov, når et nyt hjørne af verden skal kortlægges. Måske er det det, der gør Marie dygtig til andre ting end de fleste. Eksempelvis elsker Marie at tale om tabuer, både fordi hun mener, at vi skal skyld og skam til livs, og fordi man bliver mere ærlig, når man endelig kommer i gang. Man kommer til at forstå hinanden – sådan rigtigt.

Marie underviser primært på den internationale linje, og udover at have fuldstændig styr på de internationale forhold, har Marie også gerne valgfag, hvor samtalen er i centrum – fordi det med at komme lidt ind under huden på hinanden er sundt. Det afspejler sig også i både erfaringerne som frivillig, hvor hun rejste med Mellemfolkeligt samvirke, og i de ukonventionelle destinationer, hun både har besøgt og varmest vil anbefale:

”Nr. 1 er Iran – folk er vanvittigt søde, og de vil virkelig gerne give en en god oplevelse. Og så er det et vanvittigt smukt land.

Nr. 2 – At være frivillig et sted – rejse for at hjælpe. Det hjælper med at komme ind under huden på et land, folk, samfund, og det er virkelig det vildeste.

Nr. 3 – Berlin – Der er eventyr om hvert et hjørne, hvis man er åben for det. Alle dens parker, multikulti, alle subkulturerne – det er en vild, vibrerende, pulserende, spændende by.”