Cookie- og privatlivspolitik  |  Forretningsbetingelser

 Lars Kristensen

Lars Kristensen

Lars har selv været elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i 1984/85 og var derefter ansat som i perioden fra ’86 til ’94. I 2004 tiltrådte Lars som forstander på Agerskov Ungdomsskole, hvor han stadig er i dag. Han har desuden været medlem af Gymnastikhøjskolens bestyrelse siden 2010.

Lars er ikke et sekund i tvivl om, at en højskoles grundlæggende funktion er at være en dannelsesplatform for unge mennesker. Man kan sige mangt og meget om, hvordan man bedst løser den opgave –  men formålet står for Lars meget klart.

Som bestyrelsesmedlem er Lars motiveret af, at kunne se, at deres arbejde skaber energi, og at det hjælper med at holde Gymnastikhøjskolens dannelsesplatform aktiv og relevant. Bestyrelsens opgave er at hjælpe med at holde denne dannelsesplatforme i gang – at den virker og skaber energi – også til Lars selv. Desuden ligger højskolens organisationsform også tæt op ad efterskolens, og det er derfor også interessant for Lars at arbejde med både bestyrelses- og ledelsesopgaver i det daglige.

”Jeg har et stærkt tilhørsforhold til Ollerup, og når man har det, vil man selvfølgelig gerne have lov til at hjælpe. Det er et arbejde, man har hjertet med i.”

Tilmeld besøgsdag

Tilmeld dig en af vores besøgsdage, og mærk hvordan din hverdag kan se ud på Ollerup. Og få stillet alle de spørgsmål, du gerne vil have svar på. 

Mød din måske kommende underviser, se dine faciliteter og oplev den helt særlige stemning på Ollerup.