Elisabeth Snogdal Fahlgren

”Jeg kunne godt tænke mig, at man vender sin opmærksom lidt udad i stedet for at efterse sig selv så nøje i detaljer… og så vælge det positive til, så man ikke gør noget på bekostning af fællesskabet. ”

Elisabeth er opvokset i Holstebro, og siden hun skiftede fra friskole til almindelig folkeskole, har hun været interesseret i, hvordan forskellige mennesker indtager læring på forskellige måder. Allerede fra 9. klasse blev det en central problematik i hendes opgaver, så det var også oplagt, at hun tog en kandidat i Uddannelsesvidenskab i København. Det var egentlig ikke, fordi selve lærergerningen lokkede, men fordi læring i sig selv var spændende. Inden da nede Elisabeth dog en tur afsted med Verdensholdet, et par stillinger som efterskolelærer og har, i øvrigt, lavet gymnastik hele sit liv. Alt i alt en helt oplagt kombination for en dygtig højskolelærer!

”Når jeg siger nysgerrig, mener jeg… Hvad er det, der gør det spændende for dig? At skabe forståelse, stille spørgsmål – hvorfor mener du det, du gør, når jeg mener det, jeg gør? Man lærer meget om sig selv ved at kigge udad i stedet for kun at fokusere på, hvordan man selv fungerer”

Elisabeth er meget nysgerrig som væsen og forsøger helt naturligt på at forstå. Det gælder både i gymnastikken og i forhold til eleverne, og det betyder, at Elisabeth akkumulerer en hel del bred viden, som hun kan bruge i sin undervisning. Med sin uddannelse har hun en akademisk og grundig forståelse af pædagogi, psykologi, didaktik og økonomi, men især en forståelse af, at vi hver især drives af vidt forskellige målsætninger – og at der er meget andet i livet, end ens mål. Desuden er hun beskeden omkring sig selv, og taler ikke meget om det helt klare, tørre faktum; Hun er enormt dygtig til gymnastik – og især til at undervise i den. 

Noget, Elisabeth prøver at arbejde meget på, er at være autentisk overfor dem, hun møder – at turde give noget af sig selv, og det håber hun som højskolelærer også, at eleverne tør. At give hinanden modspil, være nærværende og møde hinanden – både lærere og elever elever i øjenhøjde imens man også giver deres perspektiver modspil. Det er naturligt at have en ret fokuseret præstations- og målorientering, især hvis man går meget op i en sport, men måske bør man bytte de personlige mål ud.

”Måske er det sundt med en målsætning, der hedder, hvad kan gøre OS som i VI bedre – og ikke kun en selv. Egennytte og optimering af en selv er vigtigt, men man lærer meget mere i fællesskabet med andre og i spejlingen med andre. Det vil jeg i hvert fald gerne slå et slag for”