Cookie- og privatlivspolitik  |  Forretningsbetingelser

 Alexis Rogoski

Alexis Rogoski

“I love that thing, but everytime I explain [øllebrød med fløde] I have to explain the process of the food – not the name. Danish is weird.”

Alexis kommer fra Buenos Aires, og har gået på Ollerup i 3 semestre inden hans praktikophold. Som Argentiner syntes han, Danmark var et virkelig eksotisk land, og det synes han heldigvis stadig. Selvom han intet havde at gøre med gymnastik før han rykkede på tværs af Atlanten, er Alexis i høj grad vokset op i en bevægelses- og kunstkultur. Med en far, der dansede ballet på højt plan og en mor, der har været dirigent for et orkester, har han altid haft scenen, musikken og showet tæt på – også selvom han som barn syntes, at den slags var kedeligt.

“My first semester was Health & Fitness. That was really good, and I even got the certificate, which is great. My second semester was Powertumbling – I sucked at it, but I really liked it. My whole family was dancers, so I chose rhythmic gymnastics for the 3rd semester. As an Argentinian, it’s very foreign, but I really likes the aesthetic – it’s so beautiful and artistic. In Argentina they twerk right now, because dancing is a sexual thing, and that’s a shame… I really don’t like that.”

Alexis husker at have haft lærere, som nærmest betragtede eleverne som navne på en liste. Han selv forsøgte at være personlig og engageret, men fik ikke den energi besvaret af læreren. Derfor er han nu meget opmærksom på at være nærværende, personlig og at være så ærlig, som man overhovedet kan – særligt når elevernes behov er lidt større end normalt. Samtidig er han meget optaget af at være ærlig omkring alle de fejl, vi alle bærer rundt på. Der er nemlig, siger han, ikke noget i vejen med ikke at være perfekt – Tværtimod.

Som Argentiner er Alexis meget opmærksom på, hvor stort potentiale den danske højskolekultur har i andre dele af verden. Selvom principperne, efter hans eget udsagn, ikke virker på samme måde i hans hjemland, er han fast besluttet på at få dem til at virke. At behandle alle forskelligt, men som ligeværdige, være personlige og at bringe små ofre for fællesskabet når man kan. Lærere kan, siger han, tvinge en idé ned i hovedet på eleverne, som ikke hjælper nogen. Men hvis en dygtig lærer engagerer sig, altid starter med et positivt afsæt, hvis man behandler lærergerningen rigtigt… Så kan man gøre verden bedre.

“We always talk about things we did well, and to be honest I’ve fucked up so many times. I’m not the greatest guy 24/7, and I want people to know that. Share things, so people know that they are not wrong for struggling.”

Kom på besøg - Book en rundvisning