Cookie- og privatlivspolitik  |  Forretningsbetingelser

Forældre / barn

Er du klar på en uges hygge, aktiviteter og nærhed med dit barn? Kom og oplev en højskoledagligdag fyldt med kærlighed, hygge og sjove, lærerige aktiviteter for dig og dit barn.
Forældre/barn kursus
Om kurset

En uge for dig, der har et barn mellem 0 og 5 år, og som gerne vil:

  • Bruge rolig tid på at udvikle relationen med dit barn
  • Reflektere, debattere og sætte nye tanker i gang
  • Møde andre nybagte forældre, som deler lige netop disse tanker

Forældre/Barn-kurset handler nemlig om dig, dit barn og den magiske relation, I har. Gennem foredrag om børn, litteratur, debat, dialog og refleksion skal vi belyse og dykke ned i forholdet mellem dig og dit barn. Vi fylder jeres uge med fysisk og faglig undervisning, sociale aktiviteter, sang og hygge i vores helt fantastiske højskolerammer, imens du bliver klogere på dig selv i din forældrerolle og kommer endnu tættere på dit barn. Samtidig får du en oplagt mulighed for at møde andre nybagte forældre.

Ugekurset foregår sideløbende med vores lange højskolekursus, og du bliver derfor en del af vores fantastiske dagligdag sammen med vores højskoleelever.

Mere om kurset

Praktiske oplysninger

Indholdet kan f.eks. være:

  • Foredrag
  • Debat og dialog
  • Refleksion over generationer
  • Yoga og Gymnastik
  • Barnets motoriske udvikling det første år
  • Fordybelse i kroppen
  • Funktionel træning
  • Hygge og debat
  • Gåtur og fortælling om Højskolebevægelsen
  • Sang
  • Kreativt værksted (ekstra udgift kan forekomme)

Dagsrytme

Dagsprogrammet er sammensat, så man kan have sit barn med til alle de aktiviteter, vi skal gennemgå. Vi starter dagen sammen kl. 9.00, fortsætter formiddagen med undervisning og spiser middagsmad kl. 12.00. Herefter er der tid til en middagslur eller en tur i svømmehallen, inden vi om eftermiddagen fortsætter undervisningen. Vi slutter dagen af ca. kl. 17.30. Både morgen og aften er du velkommen til at benytte skolens faciliteter på egen hånd, hvis de er ledige – både svømmehal, vægttræningscenter, springcenter, gymnastik- og bevægelsessale, boldbaner m.m.

Praktiske oplysninger

Forælder og barn får eget værelse med eget bad/wc. På værelset er to separate senge. Sengene og madrasserne kan ikke flyttes.

På værelsesgangen er et lille tekøkken med køleskab, elkedel, kogeplader og mikroovn. Det vil være muligt at låne et badekar, og højstol til måltider.

For at kurset gennemføres skal der minimum være 10 forældre og 10 børn.

Pris: kr. 3.995,00 inklusiv kost og undervisning for forælder og barn.

I tilfælde af spørgsmål kontakt venligst Tina Pedersen på tlf. 63 24 64 05 eller mail tp@ollerup.dk.

Tilmeld besøgsdag

Tilmeld dig en af vores besøgsdage, og mærk hvordan din hverdag kan se ud på Ollerup. Og få stillet alle de spørgsmål, du gerne vil have svar på. 

Mød din måske kommende underviser, se dine faciliteter og oplev den helt særlige stemning på Ollerup.