Vandrekursus 2018

25.-30. juni 2018

Gymnastikhøjskolen i Ollerup byder velkommen til et kursus med fokus på fodsved og kulturperler – vandreture, hvor du vil røre din krop og dit sind samtidig med undervisningen.

Vi vil vandre igennem skove, i det åbne land og ved havet og gøre holdt ved bl.a. slotte, herregårde, kirker og naturperler. Der vil undervejs blive fortalt store og små historier, og vi vil sammen fundere over den kultur, kunst og arkitektur, som området er rig på.

FOLDER OM KURSUS
Folder 2018 (PDF)

UGEPROGRAM
Eksempel på ugeprogram (PDF)

TILMELDING
– åbner ultimo december 2017

Vandringer på Øhavsstien, Sydfyn
Er du til vandreture i flok, og vil du opleve det herlige Sydfyn på gåben, så er dette kursus noget for dig! Højskolen er vores ”basecamp”, hvor vi bliver tanket op til vandreoplevelserne. Du skal være opmærksom på, at der er vandreture hver dag, og at de har en længde på 10 - 15 km.

Vandreturene
Vi går på Øhavsstien på Sydfyn (www.detsydfynskeoehav.dk), med start fra højskolen eller med bus ud til startstedet. Vi vil vandre på veje, små stier, ved havet og i skov. Du skal medbringe en lille rygsæk med plads til madpakken, termokanden og en ekstra trøje. Gode vandresko, som du er vant til at gå i, og evt. vandrestok-stave.

Pris: kr. 2.995,00

Tilmeldingen foregår via Gymnastikhøjskolens hjemmeside. Ved tilmeldingen betales det fulde beløb.

I tilfælde af spørgsmål kontakt venligst Tina Pedersen, tlf. 63 24 64 05 eller tp@ollerup.dk