Familiehøjskole uge 42

Tag på højskole i efterårsferien!

17.-21. oktober 2022

Ollerup tilbyder familiehøjskolekursus med masser af livsglæde, udfordringer og samvær samt alsidige oplevelser. Vi tilrettelægger ugen efter gode familieoplevelser – men også med henblik på læring og udvikling for den enkelte.

FOLDER OM KURSET
Familiehøjskole uge 42 (PDF)

TILMELDING: Åbner 1. december 2021  

ANKOMST: Mandag d. 17. oktober mellem kl. 13.00 og kl. 14.00

AFREJSE: Fredag d. 21. oktober ca. kl. 13.00

Vores ambition er at afholde en uge, hvor børnene vil opfatte højskoleopholdet som en lærerig ferie, mens de voksne - ud over de fællesskabssamlende familieaktiviteter - også skal have mulighed for at fordybe sig i nogle af de fysiske og teoretiske emner, der sætter hverdagslivet i perspektiv.

Højskolelivet byder på morgensamlinger, fællessang, aftenaktiviteter og meget mere.

Børneaktiviteter
Her er der fuld fart på!

Du vil lave gymnastik, spille bold, svømme, lege og lave ude-aktiviteter.
Du vil være i gruppe med jævnaldrende børn og unge og være tilknyttet et par faste undervisere.
Glæd dig til at blive udfordret i skolens mange spændende faciliteter.

Voksenaktiviteter
Her vil der være frit valg mellem forskellige gymnastiske og idrætslige tilbud.

Der er mulighed for at blive udfordret i inde og ude-aktiviteter samt vand-aktiviteter.
Aktiviteterne tilrettelægges, så alle kan deltage.
For de voksne betyder det deltagelse i eksempelvis foredrag og debatfag om aktuelle emner og nærværende livsspørgsmål.

Praktiske oplysninger
Gymnastikhøjskolen råder over gymnastiksale, stort springcenter, drama- og danserum, idrætshal, klatrevæg, beachvolleybaner, udendørs boldbaner, parkour-hal, inden- og udendørs svømmebassin, store grønne arealer og gode opholdsrum.

Pris
Kr. 2.295,00 Børn fra 4-12 år (ved kursusstart)

Kr. 4.295,00 Voksen fra 13 år (ved kursusstart)

Undervisere
Skolens lærere og tidligere elever er undervisere.

I tilfælde af spørgsmål kontakt venligst Tina Pedersen, tlf. 63 24 64 05 eller tp(at)ollerup.dk