Udtagelsen

Fredag den 8. - søndag den 10. september 2017
- inklusiv 1. træning for det nye hold

På samme måde som vi forventer deltagelse i alle træninger og opvisninger i løbet af sæsonen, forventes det, at alle prioriterer udtagelsen højt, men er man imod forventning forhindret i at deltage, kan man ringe senest den 7. juli og eventuelt få lavet en speciel aftale.

Sidste frist for tilmelding til udtagelsen er fredag den 1. september 2017

Tilmelding via dette link.

http://tilmelding.ollerup.dk/kurser/403

Netsekvenser
Link: https://drive.google.com/drive/folders/0B23MCeao0g... (både piger og drenge)

Til pigerne:
Vi har igen i år valgt, at der på pigesiden er 3 sekvenser, som forventes indlært inden udtagelsen. Vi håber dette er med til, at man som gymnast kan stå på gulvet med ro i maven og fokusere på den kropslige kvalitet i stedet for indlæring.

Vi har forsøgt at hjælpe jer igennem sekvenserne med tællinger og nøgleord, der kan guide jer undervejs i læringsprocessen. Vi vil opfordre til, at I hjælper hinanden, og hvis I har generelle spørgsmål, kan I bruge facebookbegivenheden som platform til spørgsmål.

Vi glæder os til at se jer.

1. Sving (Musik: Shut out of paradise – SLO)

Første netsekvens er en regulær svingsekvens. Her skal fokuseres på at bevæge sig i store udfald og stort benarbejde. Ydermere lægges der vægt på, at man tør satse og bruge sin vægtfordeling samt tyngdefornemmelse.

På videoen ses et vers, omkvæd samt kort mellemspil. Alle dele, der ses på videoen skal hjemme spejlvendes til den anden sige og køres direkte efter den del, der er på videoen. Dvs. sekvensen køres som på videoen til musikken 00.00-1.56. Herefter køres alle tre dele spejlvendt til den anden side fra 1.56-3.40.

Hele sekvensen 00-3.40 forventes klar til fremvisning, når I kommer til udtagelsen

2. 5 AM (Musik: 5 AM - Amber Run)

Fokus på at lege med og tydeliggøre kontrasterne mellem skarpe/hårde og bløde/trækkende bevægelser. Der arbejdes med at udforske, hvilken kropsdel, der igangsætter bevægelsen - og blot lade resten ske som følge af energien fra den kropsdel, der "styrer". Arbejd med flow, der forstås som at tage energien fra én bevægelse med ind i den næste.

3. River (Musik: River - Bishop Briggs, klippet udgave ligger i drevet)

Kvaliteter I kan fokusere på: Vær bevidst om skarphed i de markerede bevægelser, arbejd med kropskontrol og energi og impulser fra center og hvordan dette forplantes og udnyttes i bevægelsen. Nogle gange har man god tid, andre gange har man travlt, mærk selv efter. Arbejd med følelsen af at være begrænset/fastholdt både kropsligt og udtryksmæssigt, uden aggression og vrede bliver styrende.


Nikolaj Refshauge Kristiansen 22 42 38 11
Henrik Jacobsen 23 61 24 83
Mads Olesen 27 28 62 68
Louise Østergaard Andersen 29 93 36 37
Maja Møller-Nielsen 51 90 57 24
Anne Hviid Kristensen 25 33 31 12