Eliteholdet

Gymnastikhøjskolens Elitehold er et udtaget hold, der består af tidligere elever fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Holdet skal til enhver tid kunne repræsentere Gymnastikhøjskolen og gymnastikken i ind- og udland, samt være en inspirationskilde for udviklingen af holdgymnastikken.

Eliteholdet giver ca. 12 opvisninger om året i Danmark, og siden skolens begyndelse i 1920 har der været mere end 100 opvisningsture til andre lande.