Praktikant til kommunikation og marketing

Interesserer du dig for kommunikation og sociale medier? Har du lyst til at fortælle, hvilke muligheder Gymnastikhøjskolen i Ollerup kan tilbyde kommende elever? Vil du indgå i en aktiv hverdag, hvor du er med til at forme kommunikationen udadtil? Så er det måske dig, vi leder efter.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup søger en udadvendt og initiativrig kommunikationspraktikant. Du skal være indstillet på at arbejde med en bred vifte af kommunikationsopgaver såsom web, SoMe, diverse grafiske løsninger, kampagner o. lign. Dine arbejdsopgaver afhænger af behov, og de kan præges ift. dine interesseområder.

Dine primære opgaver vil være:

- Sociale medier (opdatering, besvare henvendelser m.m.)

- Video- og billedproduktion

- Grafisk opsætning (fx annoncer, plakater m.m.)

- Deltagelse i events, hvor skolen er synlig (fx opvisninger m.m.)

– Research- og statistikarbejde

Du vil som kommunikationspraktikant både skulle arbejde selvstændigt og samarbejde med dine kollegaer.

 

Hvornår: 11. januar 2021 eller hurtigst derefter. Praktikken forventes afsluttet slut juni, men aftales i fællesskab.

Tid: Minimum 25 timer ugentligt

Sted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Løn: Praktikken er ulønnet, men kost og logi tilbydes under hele forløbet

 

Send ansøgning og CV til Kristina Vinci på kv(at)ollerup.dk senest d. 19. oktober 2020 – skriv "Kommunikationspraktikant" i emnelinjen.

 

Vil du vide mere? Se vores nuværende praktikanters video om praktikopholdet.