INFORMATION VEDR. CAMPOLLERUP 2020 OG FAMILIEHØJSKOLE I UGE 31 OG 32

Det har desværre været nødvendigt at aflyse Gymnastikhøjskolens to CampOllerup 2020 kurser i uge 31 og uge 32, da mange af de tilmeldte deltagere kommer fra forskellige lande og derfor ikke kan komme til Danmark.

Vi er meget kede af at skulle aflyse de to kurser, men det giver os nye muligheder, som vi har valgt at gribe. I år bliver uge 31 og 32 derfor lavet om til familiehøjskolekurser. Ønsker du og din familie at få en fantastisk oplevelse som afslutning på jeres sommerferie, har I nu muligheden! 

- Uge 31 består af 7 døgn, fra d. 26.07.-01.08.
- Uge 32 består af 4 døgn, fra d. 02.08-06.08.

Du kan læse meget mere om Familiehøjskole på Ollerup her.

Er du allerede klar på at komme afsted, kan du tilmelde dig og din familie til uge 31 på dette link og til uge 32 på dette link

Vi glæder os til at modtage tilmeldinger til de to nye kurser, så vi sammen kan lave en masse sjov i skønne rammer!