Højskolens kurser fortsætter

Opdateret 04.11.2020

Højskolens lange og korte kurser fortsætter som planlagt. Øvrige arrangementer såsom Syng, spis og snak er sat i bero jf. de seneste restriktioner for at begrænse spredningen af Covid-19. Dette gælder indtil videre frem til 22. november 2020.

De nye restriktioner og retningslinjer betyder også, at vi her på højskolen skal bære mundbind, når vi færdes på skolen, med undtagelse af følgende situationer:

- Når vi spiser.

- Når vi sidder ned.

- Når vi dyrker idræt. 

- Når vi er udendørs.

Uanset om situationen kræver mundbind eller ej, gælder det stadig, at vi skal holde afstand og vaske hænder.

Vi holder selvfølgelig skarpt øje med udviklingen og myndighedernes udmeldinger, ligesom vi fortsat følger alle retningslinjer for at sikre vores elever, kursister og medarbejdere bedst muligt.