29.11.2019-01.12.2019

Mondiali – The Nordic Edition

Høvdingebold for mangfoldighed // Dodgeball for Diversity (English version here)

 

Mondiali er et event, hvis formål er at nedbryde barrierer og fordomme mellem forskellige sociale grupper. Ideen er, at forskellige minoritetsgrupper samt almene samfundsgrupper mødes på lige fod omkring boldspil og samvær.

Først og fremmest er Mondiali Nordic Edition en turnering i høvdingebold, hvor fællesskab, lighed og forståelse på tværs af kulturer er bærende. Derudover vil der være musik- og kulturevents til arrangementet, hvilket giver mulighed for debat og kulturudveksling. 

Vi ønsker at skabe en hyggelig og sjov weekend, hvor deltagerne får mulighed for at spille, snakke, grine og hygge med hinanden. Derudover håber vi, at projektet vil være baggrund for en større forståelse og accept mellem forskellige sociale grupper i samfundet. 

Du kan læse mere om baggrunden for Mondiali og European Youth Engaging in Solidarity and Sport her (engelsksproget hjemmeside).

 

  1. Hvem, hvad, hvor
  2. Program
  3. Turneringsregler
  4. Kultur, café og musik
  5. Måltider
  6. Overnatning – Camp Mondiali Nordic
  7. Samvær
  8. Medbring
  9. Tilmelding

 

hvem, hvad, hvor

Alle mellem 10-100 år kan deltage. Man tilmelder sig enten individuelt eller som hold.

Det koster 250 kroner at deltage. Beløbet inkluderer alle måltider og overnatning.

Arrangementet løber af stablen 29. november til 1. december 2019 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge.

Ved spørgsmål, kontakt Morten Andersson: ma(at)ollerup.dk

 

program
Fredag 29.11
18.00 
Aftensmad
 
19.00 
Velkomst i Arena, fællesaktivitet og åbningsshow
 
20.00 
Cafeen åbner, loungemusik og kreative workshops
 
21.00 
Musik v. Tobias Strandvig
Tobias Strandvig er sanger og sangskriver fra Svendborg. I et lunefuldt og hygge-depressivt univers tager han dig med på en metaforfyldt rejse gennem en stor del af de mudderhuller, vi som mennesker nogle gange sidder fast i.

Lørdag 30.11
8.00-9.00 
Mulighed for svømmehal og yoga i arenaen
 
8.30-9.30 
Morgenmad
 
10.00-12.00
Høvdingebold 
 
12.00-13.00 
Frokost
 
13.00-14.00 
Foredrag m. Lars Petersen
Lars har, med et liv som forbrændt, stor erfaring med at skille sig ud, blive sat i bås, og trodse de fordomme, omgivelserne har haft til ham. Dette er erfaringer han ønsker at give videre gennem sit fængende foredrag om at følge sine drømme trods livets større og mindre bump på vejen. 
“Mange af os har rigtig svært ved at finde ud af hvordan vi skal forholde os til anderledeshed, afvigende adfærd, handicaps m.v. Vi er usikre på hvor langt vi kan tillade os at gå, hvad er god opførsel, hvornår bliver vi for nysgerrige, og hvornår træder vi modparten over tæerne.” 

14.15-15.45 
Høvdingebold
 
16.00-17.30 
Høvdingebold
 
18.00-19.00 
Aftensmad
 
19.00 
Caféhygge og big talks
 
20.00 
Musik v. Karl Kristian (band)
Karl Kristian er en dansk sangskriver og en vaskeægte spillemand fra den vestjyske fiskerby Hvide Sande. Med inspiration fra sangskrivere som Sebastian, Tue West og Johnny Madsen de danske digte igen at finde i populærmusikken. Opvæksten mellem hav og fjord har formet Karl Kristian som musiker og hjulpet det nye talent til at finde sin plads på den danske musikscene.
 
22.00 Musik v. Morten Christensen (band)
Morten Christensen med band spiller dansksproget folk/rock/pop. Deres sange handler om at være nysgerrig på fremtiden, at gribe livet og leve i nuet. Sangene beskriver balancen i at være opslugt af ægte og til tider nådesløs kærlighed, hvor man kaster sig ud på dybt vand, hvor man ikke kan bunde. Bandet formår at skabe den helt rigtige gribende og intense lydkulisse til Morten Christensens smukke sange.

Søndag 01.12
08.30-09.30 
Mulighed for svømmehal og yoga i arenaen
 
09.00-10.00
Brunch
 
10.00-11.00 
Afgørende høvdingeboldkampe
 
11.00

Farvel og tak for nu

 

turneringsregler

En kamp spilles af 2 hold med hver 10 spillere på banen. (Der må gerne være udskiftere til hvert hold).

Der spilles på tid, og vinderen er det hold med flest vundne sæt i tidsintervallet.

Hvis du vil spille høvdingebold, kan du tilmelde dig som en del af et hold - minimum 10 spillere - eller som “free bird”, hvor du bliver sat sammen med andre “free birds”. Det er dog også muligt at deltage i weekenden uden at spille.

 

Kultur, café og musik

Der vil være mulighed for at opleve livemusik og caféhygge på tværs af hold. I caféen kan der købes kaffe, the, kage, snacks, øl, vand og vin.

 

Måltider 

Serveres på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Alle måltider er inkluderet i deltagerprisen.

 

Overnatning - Camp Mondiali Nordic 

Indkvartering sker i Halvalla (sportshal) på vores naboskole, Den frie lærerskole, på egne medbragte underlag/madrasser. Vi skaber hyggelig, indendørs camp-stemning, så telte (uden pløkker, selvfølgelig) er også velkomne.

 

Samvær
  • Arrangementet har til formål at skabe nye møder mellem mennesker og ny forståelse af andre mennesker. Derfor: Vær nysgerrig, venlig og åben.
  • Måltider og alkohol må kun nydes i spise- og caféområde. Alkohol må ikke medbringes, og der sælges ikke alkohol til deltagere under 18 år.
  • Upassende eller chikanerende adfærd betyder bortvisning fra arrangementet.

 

MEdbring

Sportstøj og indendørssko

Håndklæder og evt. badetøj

Sovegrej: underlag/madras og sovepose/dyne - evt. telt uden pløkker

Evt. penge til café

 

Tilmelding

Det koster 250 kroner at deltage – prisen inkluderer overnatning og alle måltider.

Hvis du er en del af et hold, skal hele holdet tilmeldes på én gang. Det gør du ved at skrive antal (minimum 10) på tilmeldingens første side, og på næste side udfylder du formularen med alle kontaktoplysninger på dig/første deltager. Herefter kan du trykke på 'Kopier kontaktoplysninger' ved de øvrige deltagere, så det kun er navn samt de sidste spørgsmål, bl.a. særlige kosthensyn, der skal besvares hver gang. Det er vigtigt, at alle holdets deltagere indtastes med korrekt navn.

Tilmelding skal ske senest fredag den 29. november 2019 kl. 15.00 via dette link.