banner-01.jpg

Stephen Rasmussen

Inspiration & Motivation

Stephen søger altid inspiration og motivation, og han ved ikke noget federe, end at opleve inspirationen sætte nye tanker i gang, og mærke hvordan den kan rykke ham - både fysisk, mentalt og menneskeligt - ved at blive inspireret af andre. Den samme positive motivation og inspiration, har han derfor også altid prøvet at gøre til drivkraften i det arbejde han udfører. Og Stephen kan ikke helt få armene ned over, at han har fået muligheden for at blive en del af Ollerup - et af landets vel nok allermest inspirerende steder ifølge ham selv.

I mange år har Stephen haft træning og sundhed som omdrejningspunktet i hverdagen. Gennem årene har han været vidt omkring, og har derfor meget brede erfaringer indenfor træning og sundhed - både som udøver og aktiv, men særligt som træner og underviser. Stephen udtaler:


"Jeg glæder mig meget til at give en masse praktiske og teoretiske (og måske endda menneskelige) kompetencer videre, og opleve privilegiet ved at blive en del af teamet på Ollerup. Mit mål for den nye linje er, at nøgleordene i alt hvad vi kommer til at lave, skal være kvalitet og positiv motivation."

Stephen er ansvarlig for Fitness & Sundhed - læs mere om linjen HER

Kontakt Stephen: sr@ollerup.dk

Stephen.jpg