banner-01.jpg

Lise Sinius Abildgaard

Pigen fra Fyn...

Lise er ægte fynbo, men dialekten er dog svær at høre, efter mange år i det jyske. Siden tiden som elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup har hun studeret og arbejdet i Aarhus og omegn, men ofte vendt tilbage til Sydfyn, da Eliteholdet har haft en særlig plads i Lises hjerte.

Lise er struktureret, initiativrig og målrettet. Hun er ihærdig og når der er noget, hun brænder for, så går hun all-in. Lise har en god selvkontrol og hendes smidighed gør, at hun nemt kan tage sig selv i nakken og få trænet. Hvis du er på Lises hold, så vil du se, at hun er en indpisker: ”kom så, du kan godt” - altid lige lidt mere, end man selv tror.

Lise er uddannet indenfor kommunikation, som hun har en brændende interesse for. Du vil med det samme opleve, hvordan Lise ofte ser oplevelser gennem tekst og billeder. Dette afspejles især på de sociale medier, hvor hun ihærdigt prøver at få flere likes eller flere følgere til Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Lise er nemlig ansvarlig for skolens PR, Kommunikation og Markedsføring.

Du vil møde Lise, når hun underviser i valgfag. Derudover vil du måske se hende i løb rundt om Hvidkilde Sø – en interesse hun har dyrket siden efterskolen, og i tiden som elev på Ollerup blev det til mange ture rundt om søen. Lise har vist altid et par løbesko med i tasken.

Kontakt Lise: ls@ollerup.dk

KP6A3945.jpg

Lise Sinius Abildgaard

  • Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation 2013
  • Tidligere efterskolelærer på BGI Akademiet og Bjergsnæs Efterskole
  • Gymnast på Ollerup Elitehold 2008-2015
  • Tidligere instruktør for udtaget rytmehold og rep.hold
  • Bestyrelsesmedlem i AGF Gymnastik 2009-2012