Cookie- og privatlivspolitik  |  Forretningsbetingelser

Ollerups historie

Ollerup er bygget på et innovativt, internationalt perspektiv, har gymnastik og fællesskab i årerne og er stadig i front, fordi vi har historien i ryggen.

Korte Kurser
Korte kurser

Et århundrede med gymnastik

Ollerup Gymnastikhøjskole er verdens ældste af sin slags. Vi startede med gymnastikken, det sunde menneske og med Grundtvigs idealer i frisk erindring, og har udviklet os helt enormt i mellemtiden. Halvt i sjov kalder vi os selv et levende museum, for selvom vi ikke opfatter os selv på denne måde, er det rigtigt nok. Vi har et pulserende liv med unge, friske mennesker, og der går stadig bare fødder på gulvet i vores hundred år gamle gymnastiksal hver eneste dag. Vores gamle stuer bevidner om en anden tid, imens vores Arena stadig dufter af ny maling. Sådan er Ollerup – og det har taget lang tid at blive sådan. 

Det startede med en række innovative idéer om sundhed og folkeånd og vores pionerende og lidt excentriske grundlægger, gymnastikpædagogen Niels Bukh. Sammen med højskolefolkene Lars Bækhøj og J.P. Kristensen-Randers. I tidens løb er der skrevet mange bøger om netop Niels Bukh, både fordi han har spillet en stor rolle både for hvordan, vores skole idag ser ud – men også i høj grad, hvordan dansk og international gymnastik har udviklet sig. Når vi så skriver excentrisk er det fordi, Bukh dengang var betaget af ting, som man i dag ville have svært ved at forsvare.

International og levende tradition

Gymnastikhøjskolen blev fra starten internationalt kendt, og har derfor både været med til at starte den danske gymnastiks rejsetradition, og i øvrigt modtaget internationale elever. I dag er op mod halvdelen af Ollerups elever internationale, og vi sætter stadig en stor stolthed i at fremme mangfoldighed, tolerance og at støtte hinandens forskelligheder. I tråd med Grundtvigs og Kolds tanker, såvel som højskolens formål og værdigrundlag, fokuserer vi på demokratisk dannelse, personlig udvikling og på det gode fællesskab som en drivende og nødvendig del af livet. Vi klæder efter bedste evne vores elever på til at reflektere og vælge ansvarligt i deres liv, at uddanne sig, bidrage og til at inspirere og delagtiggøre deres omverden med disse valg. At vælge for fællesskabet – og ikke kun for sig selv. Desuden forsøger vi også stadig i dag, ligesom for 100 år siden, at være på absolut forkant med gymnastik, både på nationalt og internationalt plan. Det er, trods alt, derfra vi kommer – og vi elsker det stadig uforbeholdent.

I vores levende museum ser man bidder af historien overalt – for vores gamle, unge højskole er faktisk lidt et museum. Niels Bukhs eget kontor og vores “gamle stuer”, står stadig nærmest uberørt, men bruges stadig som læsesale, forberedelseslokaler og til både møder og fællessang. Vores svømmehal var den første i norden, da den blev bygget i 1926 – og grundet sin arkitektur vandt den endda sølvmedaljen i kunst ved OL i 1935. Ja – dengang konkurrerede man nemlig også i kunst. Siden højskolens grundlæggelse har der været tradition for, at en gruppe drenge bliver “Bisser”, og i et par uger vedligeholder skolen til gengæld for ekstra, intensiv gymnastiktræning. Ligesom OD-Dagen, Elevmødet, Eliteholdet og meget, meget mere, er det en tradition, vi stadig holder fast i. 

At være OD’er

Hvorend man kigger på Ollerup, vil man se skolens logo; En blomst med bogstaverne OD i midten. Disse bogstaver har to nært beslægtede betydninger. Den første er forkortelsen for Ollerup Delingsførere, fordi man, ligesom i spejderbevægelsen eller i militæret, skulle uddanne foregangsmænd og -kvinder. Eleverne skulle efter deres ophold inspirere andre til at følge den samme sunde, ansvarlige tradition. Det skulle de gøre gennem “Ord og Daad”, bogstavernes anden betydning. Bogstaverne er dermed sammenkædet for netop at skabe sammenhæng mellem sin rolle som repræsentant for en sund, stærk, fællesskabende kultur, og mellem ens ord og dåd. Som OD’er er man, hvad man siger – og man siger, hvad man er.

Siden grundlæggelsen har ca. 30.000 unge mennesker været elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og cirka en fjerdedel af dem holder i dag kontakten med skolen og med hinanden gennem Danmarks største elevforening. Vi er bevidst om vores rolle i både gymnastik-, idræts- og foreningslivet, og i dag, som dengang, arbejder alle skolens ansatte og repræsentanter for at sikre højskolens, gymnastikkens og dannelsens rolle for ungdommen. 

Hvis du gerne vil opleve vores historie, er du naturligvis velkommen til at besøge os – så viser vi dig gerne rundt i den. I mellemtiden kan du læse afsnittene herunder, hvor du kan finde både en mere grundig introduktion til Niels Bukh, vores Gymnastikhøjskole, vores arkitektur og den kunst, vi er så heldige at omgive os med.

Forfatteren giver skildringenHans Bonde - Fra udkant til forkant litterær nerve, men under bibeholdelse af faghistorikerens præcision. Bogen udvikler jubilæumsbog-genren, dels ved at tage udgangspunkt i en fantastisk række billeder, der udtrykker et centralt tema for hvert af de 100 år i Gymnastikhøjskolen i Ollerups historie, dels ved at lade 100 ’historiske vidner’, døde som levende, udfolde historien.

Niels Bukh og hans virke er ikke blot en milepæl i dansk højskolehistorie. Den Bukhske gymnastik var kendt langt uden for Danmarks grænser. ’Stærk mand’ eller ej: Man kan ikke tage fra ham, at han vækkede titusinder af unge og gav dem viljestyrke, samfundssind, kropsbevidsthed og indhold i tilværelsen.

Bogen viser, at Ollerupgymnastikken siden Niels Bukhs dage har dannet ringe i vandet langt uden for gymnastikken og præget udviklingen af moderne strækøvelser, Jane Fondas workout og måske mest overraskende: yogaen, som mange ellers anså for rent originalt indisk. Dertil kommer Ollerupgymnastikkens aftryk i skulptur, litteratur og fotokunst.

Bogen viser også, at det i dag er lykkedes at udvikle skolen idrætsligt, arkitektonisk og kunstnerisk med en kreativitet og i et tempo, der bringer mindelser om Bukhs storhedstid, og som i 2019 kulminerede i den smukke, nye Ollerup Arena.

Bukhs imponerende byggerier og kunst danner nu en fornyet ramme om begivenheder med et helt andet ideologisk indhold, end Bukh oprindeligt havde tiltænkt dem, ved at de fire frie skoler i Ollerups årlige demokratifestival på nybrydende vis kan fejre folkestyret og den danske grundlov.

Det er hele denne 100-årige rejse for en central dansk højskole, det lykkedes Hans Bonde at skildre. Det er ikke bare højskole- og gymnastikhistorie. Det er et unikt stykke danmarkshistorie og samtidig noget af det mest centrale i dansk kulturhistorie.

Af Johnny Wøllekær,
Odense Stadsarkiv

Gymnastikpædagogen Niels Ebbesen Bukh (1880-1950) er uden tvivl et af dansk idrætshistories største ikoner. Som grundlægger af Danmarks og verdens første idrætshøjskole, Ollerup Gymnastikhøjskole, kom Bukh til at præge en generation af danske gymnaster og blev en af det 20. århundredes mest forgudede og forkætrede personer. Derfor vakte det også stor offentlig opmærksomhed og diskussion, da historikeren Hans Bonde i 2001 forsvarede sin disputats Niels Bukh; En politisk-ideologisk biografi, I-II – en moppedreng på 910 sider.


Nu foreligger “folkeudgaven” af disputatsen i form af bogen “Kampen om ungdomme”n. Niels Bukh – En politisk biografi, der er renset for den akademiske hjernegymnastik for at give plads til en kortere og mere populær fortælling om Niels Bukhs dramatiske liv.


Rundet af det grundtvigianske bondemiljø og højskolen var Bukh næsten født ind i landgymnastikken. Han fik sit nationale gennembrud som gymnastikleder ved OL i Stockholm 1912, hvor han stod i spidsen for de danske gymnaster. I årene derefter skabte Bukh – under bl.a. finsk og fransk inspiration – den såkaldte primitive gymnastik, der brød med den stillestående lingske gymnastik. Han var en fornyer, der udviklede en helt ny mandeæstetik, der var friere, end hvad bønderkarlene havde kendt tidligere.


I 1920 overtog Bukh højskolen i Ollerup og omdannede den til en gymnastikhøjskole. Skolens opvisningshold blev meget populære, og en verdensomspændende turnévirksomhed bragte Ollerupgymnasterne på mange rejser. Det er imidlertid Bukhs politiske arbejde og ikke mindst hans virke under den tyske besættelse, der har Hans Bondes interesse. Bogen fokuserer på Bukhs politiske liv. Og Bonde er ikke i tvivl om, at den karismatiske Bukh, der var et nationalt symbol og holdningsdannende for mange unge mennesker, var en politisk farlig mand i mellemkrigs- og besættelsestiden.


I 1933 besøgte Bukh første gang Hitlertyskland og blev overvældet af, hvad han så. Til den danske presse udtalte han sig begejstret om de nazistiske ideer. Det udløste en presselavine; i socialdemokratiske kredse var man stærkt bekymrede over Bukhs udtalelser, og man besluttede at tage utraditionelle midler i brug. Bukh havde nemlig – ifølge Bonde – et svagt punkt. Han var homoseksuel, og det forstod hans politiske modstandere at udnytte, så de kunne presse ham til ikke at drive politisk propaganda på skolen. Bukh afsvor ganske vist ikke offentligt sine holdninger til Det tredje Rige, men dæmpede sig kraftigt. Bonde inddrager således Bukhs privatliv i sin analyse af hans politiske virke og strejfer dermed den evige diskussion om, hvor intime detaljer historikere skal bruge i deres biografiske analyser.


Under besættelse blev Bukh ofte beskyldt for at samarbejde med tyskerne, og Bonde påviser, at der var hold i beskyldningerne. Bukh samarbejdede aktivt med tyskerne. Han var langt fremme med planer om at blive ungdomsminister og med udvikling af et Danmarks Ungdomsforbund, der skulle omfatte alle ungdomsorganisationer. Bukh skulle kort sagt gå forrest i kampen om den danske ungdoms fysiske, religiøse og politiske liv. Men Bukh var en overlever, og på trods af vanskelighederne fik Bukh efter krigen genrejst højskolen, men han genvandt aldrig fordums ry.


Bogen udkom den 6. marts – samme dag, som Hans Bonde tiltrådte som Danmarks første professor i idrætshistorie på Institut for Idræt, København Universitet. Det er en både velskrevet og spændende bog, der giver væsentlig forståelse af dansk historie i mellemkrigs- og besættelsesårene.

Læs folderen (PDF)

Folderen »Kunst og arkitektur på Gymnastikhøjskolen i Ollerup« er fra 2007.

Tekst: Camilla Damkjær og Simon Finnerup.

Foto: Hanne Birkedal, Camilla Damkjær, Arne Garbøl og Simon Finnerup.

Folderen kan købes i trykt udgave til på skolens kontor. Pris kr. 25,-

Læs »Kunst & Arkitektur« (PDF).

Read »Art & Architecture« in english (PDF).

Læs »Bukh & Beton« (PDF)– En introduktion til Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Målgruppen er gymnasieelever, som får udleveret hæftet, når de er på skolestudier på højskolen.

Indhold
Hæftet fra 2017 er illustreret med historiske og nyere fotos. Det indeholder forord, introduktion og fire kapitler med litteraturhenvisninger:

  1. Gymnastik og idræt
  2. Ideologi og politik
  3. Kunst og arkitektur
  4. Pædagogik og højskolekultur

Tekst: Simon Finnerup

Foto: Jonatan Klausen (forside), Lars Axel Andersen, samt fotografier fra Gymnastikhøjskolens arkiv

Læs »Bukh & Beton« (PDF).

Tilmeld besøgsdag

Tilmeld dig en af vores besøgsdage, og mærk hvordan din hverdag kan se ud på Ollerup. Og få stillet alle de spørgsmål, du gerne vil have svar på. 

Mød din måske kommende underviser, se dine faciliteter og oplev den helt særlige stemning på Ollerup. 

Kom på besøg - Book en rundvisning