banner-01.jpg

EliteLabs Redning

Elitelab blev min redning

Svenske Frida Zetterberg kom til Gymnastikhøjskolen i Ollerup med smerter i ryggen, som strålede ned i benene. Efter test og få ugers øvelser deltog hun i træningen.

Alle elever bliver testet for skader, når de begynder på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. De fleste får grønt lys til at træne frit, enkelte får gult lys og skal have nogle særlige forebyggende øvelser, mens enkelte i sjældne tilfælde får rødt lys og bliver bedt om at stoppe al træningsaktivitet.
Da svenske Frida Zetterberg ankommer til Ollerup med stærke lændesmerter, som stråler ud i benene, tænder alle advarselslamper om en begyndende diskusprolaps. Fysioterapeut Andreas Byrhagen giver Frida nogle øvelser til at strække ryggen bl.a. efter McKenzie metoden, som hun skal gøre dagligt, og efter nogle uger kan hun deltage i gymnastiktræningen som de andre på holdet.
- Jeg er meget taknemmelig, for uden Talentlab-programmet og hjælpen fra Andreas, havde jeg ikke kunnet gennemføre skoleopholdet, siger Frida Zetterberg.

Hård kontaktsport
Undersøgelser i Norge har dokumenteret, at TeamGym er en krævende kontaktsport på niveau med håndbold. Antallet af skader pr. 1000 konkurrencetimer viste sig at være 6,8. Til sammenligning giver volley 3,5 skader pr. 1000 timers kamp, og fodbold 5,1. Håndbold ligger på 7-10.
50 pct. af TeamGym skaderne i den norske undersøgelse var ankelskader, og 50 procent af alle skaderne blev værre efterfølgende.
Undersøgelsen passer nogenlunde med testene i Ollerup. Her fik 10 ud af 19 skader på hæl eller fødder. 8 ankom med skader, og de seks trænede dem væk undervejs.
- Jeg er meget taknemlig for at få være med i sådan et projekt, og jeg har lært
meget om hvordan man skal træne, hvordan man skal reagere på skader
og hvordan man planlægger et træningsforløb!, siger Frida.

Artiklen er skrevet af Lars Rasmussen, journalist www.vidogsans.dk