banner-01.jpg

Pitstop

Pause i studiet?
– tag genvejen til motivation

Er du universitetsstuderende på orlov, har du mulighed for at gå på Gymnastikhøjskolen i Ollerup til nedsat pris: kr. 1.000,- pr. uge. Normalprisen er kr. kr. 1.495,- pr. uge.

Hvorfor tage et pitstop?
Er du træt af at studere eller i tvivl om du har valgt det rette studie?

Er eksamens- og karakterpresset blevet for stort?

Et pitstop hos på Ollerup giver dig »ro på« og hjælper dig med at afklare din fremtid. Vi bevæger dig både fysisk og mentalt – uden eksamen og karakterer. Vi har fokus på fællesskab og giver dig tid og rum til at være dig.

Du er ikke den eneste!
Mange studerende når til et punkt, hvor motivationen til studiet er lille eller helt væk. I stedet for at »droppe ud« kan du tage et højskoleophold på pitstop-ordningen. Pitstoppet er ikke en udvej, men en genvej til til at blive afklaret og genfinde motivationen.

Skriv til Hanne…
Skriv til Hanne Vangsgaard på hv@ollerup.dk.

Fortæl kort:

  1. hvem du er
  2. hvilken uddannelse du er i gang med
  3. hvorfor du har brug for et pitstop på Ollerup

Du kan kun få et opholde til pitstop-pris, hvis du har afbrudt din uddannelse umiddelbart før dit højskoleophold.

Når du får svar, tilmelder du dig på normal vis. Du skal blot huske at skrive »pitstop« under bemærkninger.

Ollerup tilbyder
Læs om de linjer, vi tilbyder.